Agerbrugets Naturlove

350 Tillag. „Gartnerne i London gjore hyppigt lignende Erfaringer naar de efter kolde Nætter forsomme at lufte de Glasklokker, hvormed de dække Blomkaalsplanterne. Thi naar Fugtigheden, som altfaa ikke har Havt Leilighed til at fordampe, paa Grund af Solheden vil stige tilveirs, hindres den heri af Klokken og danner nu en tæt men gjennemsigtig Damp, som skolder og dræber- Planten". Naar disse Iagttagelser oversættes i vort sædvanlige Sprog, seer man, hvor skarpt og noiagtigt Hales har opfattet den Indflydelse, fom Fordampningen udover paa Planternes Liv. Jfolge hans Anskuelse er Plantens Udvikling og Frem- væxt afhængig as, at den fornodne Næring og Vædske tilfores den fra Jorden, og en vis Temperatur og Torhed af Atmos- færen er atter Betingelsen for, at den kan optages. Plan- ternes Opsugningsevne og Saftens Bevægelse er afhængig af Fordampningen; Mængden af den opsugede og for Plantens Virksomhed fornodne Næring staaer i Forhold til den i en given Tid afgivne (fordampede) Vandmængde. Naar en Plante Har optaget den storst mulige Mængde Vædske, og Fordamp- ningen hindres ved en lavere Temperatur eller ved vedvarende fugtigt Veir, ophorer Optagelsen af Næring eller Ernæringen, Safterne blive tykke og forandre sig, og de goae nu over i en Tilstand, hvori deres Indhold og Bestanddele danne en frugt- bar Jordbund for mikroskopiske Planter. Naar der folder- Regn efter hede Dage, og der folger stærk Hede uden Blæst efter, omgives enhver Del af Planten med en af Fugtighed mættet Luft, den ved Fordampningen frembragte Afkjoling ophorer og Planten bukker under for den brændende Sol.