Agerbrugets Naturlove
Forfatter: Justus Liebig
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 421
UDK: 630 Lie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tillag.
381
synligvis et vandtæt Lerlag, og ligesom Bjergenes Lerlag ved
de stærke og hyppige Regnfald frembringe talrige Kilder, der
overalt bryde frem og nden stor Kunst og Uleilighed kunde
anvendes til Vandingsanlæg, saaledes tillader Uigjennemtræn-
geligheden af bct nævnte Lag under Dalene vilkaarligt at for-
vandle dem til en Sump, som f. Ex. Riseu forlanger det.
Hvorledes man nu end er tilboielig til at afgjore det
Sporgsmaal, om den nuværende Rigdom af Jordbunden er et
kunstigt Produkt af flere tusind Aars Cultur, eller om den
har været tilstede fra Begyndelsen af og har gjort Jordens
Dyrkning til en kjær og værdifuld Befkjeftigelse for Folket,
saa maa man dog indramme saa meget, at i Diluvialdannel-
sernes Lerholdighed, i ct mildt Klima og i en Overflodighed af
Vand findes alle Betingelser for og alle de bekvemmeste Mid-
ler til en hoi Cultur forenede.
Et arbeidsomt, dygtigt og maadeholdent Folk har benyttet
alle disse Midler omhyggeligt og forstandigt og gjort Ager-
bruget til et i Sandhed nationalt Arbeide. Dette Folk Har
forstaaet at vedligeholde Agerbruget paa det Hoieste Trin af
Fuldkommenhed, uagtet det udelukkende drives af Bonder og
simplere Folk, og Agerbrugerne selv kun hore til 6te eller
næstsidste Klasse af den sociale Rangforordning, idet ingen
japanesifl Gentleman er Landmand. Der findes ingen Uddan-
nelsesanstalter for ham; ingen landoconomifle Foreninger, ingen
Aeademier, ingen periodisk Presse tilbyder Haur nogetsomhelst
af hvad man kunde kalde Kundskabens Luxus. Sønnen lærer
simpelthen af sin Fader, og da Faderen aceurat veed lige saa
meget som Farfaderen eller Oldefaderen vidste, og da Han gjor
det nøiagtigt ligesom enhver anden Landmand paa enhver anden
Kant af Landet, saa er det ligegyldigt, hvor og hos hvem Han
gjor sine Studier. En vis lille Sum af Viden, der fra
Arilds Tid af saa ofte har vist sin Paalidelighed, at ben fan