ForsideBøgerAgerbrugets Naturlove

Agerbrugets Naturlove

Forfatter: Justus Liebig

År: 1864

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 421

UDK: 630 Lie

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
Tillag. 381 synligvis et vandtæt Lerlag, og ligesom Bjergenes Lerlag ved de stærke og hyppige Regnfald frembringe talrige Kilder, der overalt bryde frem og nden stor Kunst og Uleilighed kunde anvendes til Vandingsanlæg, saaledes tillader Uigjennemtræn- geligheden af bct nævnte Lag under Dalene vilkaarligt at for- vandle dem til en Sump, som f. Ex. Riseu forlanger det. Hvorledes man nu end er tilboielig til at afgjore det Sporgsmaal, om den nuværende Rigdom af Jordbunden er et kunstigt Produkt af flere tusind Aars Cultur, eller om den har været tilstede fra Begyndelsen af og har gjort Jordens Dyrkning til en kjær og værdifuld Befkjeftigelse for Folket, saa maa man dog indramme saa meget, at i Diluvialdannel- sernes Lerholdighed, i ct mildt Klima og i en Overflodighed af Vand findes alle Betingelser for og alle de bekvemmeste Mid- ler til en hoi Cultur forenede. Et arbeidsomt, dygtigt og maadeholdent Folk har benyttet alle disse Midler omhyggeligt og forstandigt og gjort Ager- bruget til et i Sandhed nationalt Arbeide. Dette Folk Har forstaaet at vedligeholde Agerbruget paa det Hoieste Trin af Fuldkommenhed, uagtet det udelukkende drives af Bonder og simplere Folk, og Agerbrugerne selv kun hore til 6te eller næstsidste Klasse af den sociale Rangforordning, idet ingen japanesifl Gentleman er Landmand. Der findes ingen Uddan- nelsesanstalter for ham; ingen landoconomifle Foreninger, ingen Aeademier, ingen periodisk Presse tilbyder Haur nogetsomhelst af hvad man kunde kalde Kundskabens Luxus. Sønnen lærer simpelthen af sin Fader, og da Faderen aceurat veed lige saa meget som Farfaderen eller Oldefaderen vidste, og da Han gjor det nøiagtigt ligesom enhver anden Landmand paa enhver anden Kant af Landet, saa er det ligegyldigt, hvor og hos hvem Han gjor sine Studier. En vis lille Sum af Viden, der fra Arilds Tid af saa ofte har vist sin Paalidelighed, at ben fan