Agerbrugets Naturlove

384 Tillag. ikke Faaret vilde, hvis det kun blev holdt for Uldens Skyld, kunne betale sig, naar ikke tillige dets Kjod blev gjort i Ud- bytte, en Erfaring, hvortil man selv i Tydskland synes lidt efter lidt at ville naae. En anden Grund, der gjor Kvægholdet overflødigt, er ben ringe Størrelse af alle Driftsenheder, hvad der dog ikke maa forvexles med Grnndeiendommens Udstykning. Al Grund og Jord tilhorer Fyrsterne, Landets Store, der give det i Lehn og Underlehn til den lavere .Adel; men da de Adelige ikke selv kunne drive Agerbrug, forpagte eller bortfæste de deres Lehusgodser parcelvis; den nuværende Inddeling og Udstykning af Jorden synes at have bestaaet i umindelige Tider og for Parcellernes oprindelige Begrændsning har vel den naturlige Beliggenhed eller et Vandlob været bestemmende; Storrelsen af disse Parceller, der befinde sig under een Drift, varierer fra 2 til 5 Morgen. Da et faadant lille Terrain endnu ofte gjennemskjæres af Til° eller Afledningsgrofter, saa vil man sjelden finde saa stort et Stykke Jord, at et Trækdyr med Fordel vilde kunne anvendes paa det. Disse Forhold ere væsentlig forskjellige hos vs. Vi troc ikke, at vi kunne vedligeholde vore Kræfter uden en Overflo- dighed af Kjodspiser, Hvorvel vi daglig have det Exempel for Oie, at vore Arbeidere, som dog i det mindste behove ligesaa- megen Kraft som vi, sor Størstedelen ere frivillige Buddhai- fter. Driftsenhederne ere endnu bestandig saa store, at man ikke kan tænke paa en gjennemgaaende Behandling med Haan- den, afset fra, at Prisforholdene mellem Arbeidslon og Pro- dukt kuu i de sjeldneste Tilfælde tillade en saa intensiv Be- handling. Men at Jordens Cultnr over hele Verden noiagtigt staaer i ligefremt Forhold til Jordsmonnets Udparcellering, det er en Kjendsgjerning, hvis Realitet og Betydning først ret falder os i Oinene, naar man fra Nordtydstland reiser over England til Japan.