Agerbrugets Naturlove

Tillag. 383 Kvægbesætning og med kathedermæssig Holdning føgte at ind- prente mig folgende Sætninger saa alvorligt og strikt soin muligt som det hemmelighedsfulde non plus ultra nf Visdom: Jo mere Foder, desto mere Kjød; jo mere Kjod, desto mere Gjodning; jo mere Gjodning, desto mere Sæd. Japaneseren kjender aldeles ikke denne Slutningsrække; han holder sig simpelthen til det ene Ubestridelige: Uden bestandig gjentaget Gjodning ingen bestandig sig gjentagende Production. Af det, som jeg derover Jordbunden, erstattes en ringe Del af Natu- ren (Hvorved han mener Luft og Regn); den øvrige Del maa jeg erstatte; hvorved er paa dette Punkt ligegyldigt. At Lan- dets Produkter først maa gane gjennem det menneskelige Legeme inden de vende tilbage til deres Hjemsted, er for Gjodningen selv kun et nødvendigt Onde, soin stedse er forbundet med Tab. Nødvendigheden af at tilvejebringe et Mellemled ved Hjælp af Kvægbesætningen begriber han aldeles ikke. Hvor meget unød- vendigt og kostbart Arbeide maa det ikke foraarsage, forst at lade Jordens Produkter opædes af Kvæg, der er saa besvær- ligt og kostbart at opdrætte, og hvor store Tab maa dette ikke medføre. Hvor meget simplere cr det dog ikke selv at fortære Kornet og selv at producere Gjodningen. Det være dog langt fra mig, at ville benytte de saa stærkt differerende Endepunkter, hvortil Udviklingen af begge Folks landoconomiske Culturhistorie har fort, til at fordømme belt Form, hvorunder vort Agerbrug drives og utilbørligt Hæve det japanesiske à conto en dybere Indsigt. Forholdene have fort det med sig saaledes og navnlig Har Folgende været virkende derved. Religionen forbyder Japaneferne at spise Kjod, og dette Forbud gjælder for Tilhængerne af begge Hovedsekterne for Sintoisterne faavel som for Buddhaifterne. Men da den ikke alene forbyder dem at nyde Kjodet men overhovedet Alt, hvad der frembringes af Dyrene (Melk, Smør, Ost), saa bort- falder derved det ene store Oiemed for vort Kvæghold. Heller