Agerbrugets Naturlove

Tillag. 389 ganer ud paa snarest muligt at gjore noget ud af sin Gjodning. For at naae denne Hensigt betjener han sig — foruden as den ovenfor beskrevne Tilberedelse af Gjodningen — endnu af to Hjælpemidler: 1. Han anvender faavidt muligt og navnlig altid fin Hoved- gjodning, Locumsgjødningen, i flydende Tilstand. 2. Han kjender ikkun Topgjodskning. Saasnart han skal til at besaae en Mark, bliver ben, som det senere nærmere vil blive beskrevet, lagt i Furer og Sæ- den udstroet med Haanden; derover kommer et tyndt Lag godt fordelt Compost og derover tilsidst Locumsgjodning i flydende og meget fortyndet Tilstand. Fortyndingen foregaaer i Udbæ- ringskanderne, hvori Gjodningen fra Hovedgjodningsbeholderen bliver udbaaret til Fordeling i Sædfurerne, fordi en ensformig kraftig Blanding og god Gjennemarbeiden kun paa denne Maade er mulig. Gjodningens fuldførte Gjæring (Modning) bevir- ker, at man uden Fare kan bringe den i umiddelbar Beroring med Sædekornet, saa at den strax kraftig kan understotte den forste fine Rodskydning. Maaske er denne af Japaneferne brugte Gjodningsmethode endnu ikke i fin Helhed anvendelig hos os; men vi kunne sik- kert med fnld Tillid antage nogle Læresætninger af disse gamle Praktikere, og da et heldigt Udfald saa paafaldende staaer Paa deres Side, skulde vi stræbe hen til at modificere den efter vore Forhold og i det mindste som Princip overalt fremhæve som vigtigt: 1. Den mest mulige Concentration af Gjodningen, der maa medfore meget betydelige Besparelser. (Naar jeg anførte at Japaneseren ikke bekymrer sig om Kvælstofforbindel- serne, og at hans Mark desuagtet befinder sig i en høi Culinr, saa er hermed naturligvis paa ingen Maade leveret et Bevis for, at det ikke vilde være endnu bedre,