Agerbrugets Naturlove

Tillæg. 397 næft, og dette turde være det Vigtigste, sætter det Afgroden og altsaa ogsaa Jordbundskraften i et ligefremt ved ingen „manoeu- vre de force'1forstyrret Forhold til den forhaandenværende Gjoduingscapital, med andre Ord! Jordens Indtægt og Ud- gift er stadig i Balance. Jeg har set dette System i dets mest intensive Anvendelse i Nærheden af de store Stæder, saasom Deddo i særdeles fruyt= bare Dale og paa Markerne ved de store Hovedlandeveje; Af- grode fulgte paa Afgrode, Gjodning paa Gjodning. Her pro- ducerede Jorden meget mere, end der kunde fortæres paa den; men den store By og de ved Beten anbragte Locummer ydede en ny Gjodningstilforsel, der i hvert Fald maatte balancere med Udforselen af Afgrøderne. Men jeg har ogsaa set Ager- brug, fjernt fra de store Landeveje, fravristede smaa Højsletter, og aabenbart af et yngre Cnltnrdatnm. Da Japaneferen ikke gjerne nedsætter sig paa Højderne, men stedse foretrækker at bygge sit Hus i Dalene, saa er Til- førselen af Gjødning besværligere paa saadanne Steder, og om Tilskud fra Beifarende eller fra Byerne kan der næsten ikke være Sporgsmaal. Her har jeg undertiden kun fundet een Frugt paa hvert Stykke Mark og Raderne desuden saa langt fra hinanden, at endnu en Frugt vilde have havt fuldkommen god Plads imellem dem. Saaledes bliver idetmindste en be- borig og gjentaget Bearbejdning af Mellemrummene, der skulle optage den nye Udsæd, muliggjort, og derved at srisk Jord be- standig føres hen paa den for Oleblikket voxende Sæd, faaer denne en langt større Jordbundscapital til Disposition, end der vilde være muligt med en hvilkensomhelst anden Frem- gangsmaade. Saaledes bliver fra Begyndelsen af kun Halv- delen af den opdyrkede Mark (d. v. s. noiagtig saa meget, som den forhaandenværende Gjodning sorslaaer til) benyttet til Pro- ductionen, men denne er stedse ved denne vidtløftige Radeultur langt rigeligere, end den vilde blive, hvis man dyrkede den ene Halvdel under Eet og brakkede den anden Halvdel ligeledes