Agerbrugets Naturlove

398 Tillag. under Eet. Hver Forøgelse af Gjodningsproductionen eller Tilforsel udenfra sætter Agerdyrkeren istand til lidt efter lidt ligeledes at besaae Mellemrummene; nu ligger kun cu Tredje- del eller en Fjerdedel Brak, og tilsidst er Culturen fuldfort, naar den hele Mark hele Aaret igjenneni bærer Afgrøder i alle Raderne. Hvor forskjellig er dog ikke denne Fremgangsmaade fra den, vi bruge. Naar vi indtage et Stykke Jord og opdyrke det fra nyt af, saa begynde vi med at tage tre tit sire Afgrø- der af det uden at give det nogen Gjodning. Først naar Jor- den er blevet ganske udpint, gjøde vi. Japanescren opdyr- ker overhovedet ikke, hvis han ikke er i Besiddelse af en lille Gjodnings-Driftscapital, som han kan anlægge i denne Jord, og af det ny optagne Land tager han kun saa meget under Dyrkning, som han har Gjodning til. Hvilken dyb Indsigt i et vedholdende, renterende Agerbrugs Væsen træde os ikke imode i denne rationelle Fremgangsmaade. Af intet andet Exempel kan man saa tydeligt og skarpt opfatte Forfljellen mellem Japaneferens og Europæerens Maade at be- tragte Sagen paa, som af dette. Vi omhugge et Stykke Skov, rydde det, sælge forst Veddet og derpaa Jordbundskraften i tre Kornafgrøder, som vi tage uden Gjodning. Maaske have vi endnu understøttet Udpiningen ved at gjøde med en Smule Guano; det hele landøconomifle Resultat vi derved have naaet til, er da intet andet, end at vi nu maa fordele dct hidtil Paa Gaarden opfamlede Gjodningskvantum paa et forøget Areal. Naar Japanescren opdyrker et Stykke Jord, saa forefinder han en Jordbund med friske jomfruelige Kræfter; Intet kan ligge ham fjernere end den Idee at udplyndre denne Jordbund. Idet han fra Begyndelsen af bringer Afgrøder og Gjodning, ildgift og Indtægt i Ligevægt, holder han Jordbunden i Kraft, og det er Alt, hvad han eller nogen anden forstandig Landmand kan for- lange. «Annal, der preuß. Landwirthschaft, Januarheft 1862).