Agerbrugets Naturlove

36 Planten. En Kjendsgjerning er det, at nuur en Kornplante af- skjæres inden Blomstringen, gaaer den over i den lavere, fra de fleraarige Planter bekjendte Tilstand, i hvilken Rødderne optage niere Dannelsesstof, end de afgive.*) Der er saavel i det Hele taget, som i de forstjellige Voxe- perioder en overordentlig stor Forskjel paa Mængden af de Aske- bestanddele og det Kvælstof, font Havren og Roeplanten har fornoden. De af Anderson for Roens og af Ahrends for de langstraaede Planters Vedkommende godtgjorte Kjendsgjer- ninger ere rigtignok ikke talrige nok til, at man kan uddrage en bestemt Lov deraf for disse Planters Væxt, men de kunne dog altid tjene til Udgangspunkt for nogle Slutninger. Fos- forsyre- og Kvælstofmængden i Roeplanten forholder sig ved Slutningen af det forste Vegetationsaar meget nær som 1:1; i Havreplanten derimod som 1 : 4. Havreplanten kræver, naar Fosforsyremængden er ens, fire Gange saa meget Kvælstof som Roeplanten, og denne atter, naar Kvælstofmængden er ens, fire Gange saa megen Fosforsyre. Naar Havreplantens Udvikling gaaer for sig paa en lig- nende Maade font Roeplantens, maa den førstnævnte før Skridningen have opsamlet et lignende Forraad af Nærings- midler i sine underjordiske Organer, sotn Roeplanten ved Slutningen af Boxetiden i det første Aar. Den Masse af organiske Stoffer, som ophober sig i disse Planter før Blom- sterstængelens Udvikling, er aabenbart langt større hos Roett end hos Havren. Den første modtager langt flere Nærings- stoffer fra Jorden, men den har ogsaa en Tid af 122 Dage, hvorimod Havren kun har omtrent 50 Dage til at uddrage *) Bückmann (Journ. of the Royal Agric. Soc.) fnaebe i Efteraaret 1849 paa et Stykke nf sin Mark Huede, sont i 1850 bestandig blev afstaaet, saa at Planten ikke tom i Blomst. De stod Vinteren 1850- 51 over, og leverede i 1851 en ret god Afgrøde.