Agerbrugets Naturlove

Planten. 37 disse Næringsstoffer af Jorden, inden Blomsterstængelen be- gynder at udvikle sig. Hvis de paa en Td. Land voxende Roe- og Havreplanter daglig havde optaget ligemegen Næring, vilde under forovrigt lige Omstændigheder Mængden af de op- tagne Næringsstoffer forholde sig som Optagelsestiden. Rød- dernes Beskaffenhed gjor i denne Henseende, alt efter Omfanget af den opsugende Rodoverflade, en stor Forskjel. Den større Rodoverflade er i Berøring med flere Jorddele og kan i samme Tid optage flere Næringsstoffer fra dem, end den niindre. Den frembragte Masse af vegetabilske Substantser og fornemmelig Mængden af de frembragte kvælstoffrie og kvælstofholdige Bestand- dele afhænger af Plantens Natur. Hvis Havreplantens opsugende Rodoverflade var 2,45 Gange större end Roeplantens, vilde Havreplanten i samme Forhold daglig optage 2,45 Gange saa megen Næring som Roen eller i 50 Dage ligesaa megen som Roen i 122 Dage, d. v. s. i ens store Tidsrum staaer to Planters Optagningsevne i Forhold til deres Rodoverflade. Roeplantens Voxetid omfatter i det første Aar 120 til 122 Dage og afsluttes med Frødannelsen ved Udgangen af Juli Maaned næste Aar. Antager man 244 Voxedage, og tænker man sig Havreplantens Voxetid forlænget fra 93 eller 95 Dage til 244 Dage, saa vinder man i dette Tidsrum 2^ Havreafgrøder , og Undersøgelsen turde maaske udvise , at Mængden af de i Havreplanten frembragte svovl- og kvælstof- holdige Bestanddele ikke er mindre end den, som blev avlet i Roeplanterne fra et ligesaa stort Areal. I Kornarternes Frø forholdt Mængden af de svovl- og kvælstofholdige Bestanddele sig til de kvælstoffrie, eller de blod- dannende Stoffer sig til Melstoffet soni 1:4 eller 5; i Roer- nes Rødder eller i Kartoflernes Knolde som 1:8 eller 10;i de sidste er følgelig Mængden af kvælstoffrie Stoffer for- holdsvis langt større.