Agerbrugets Naturlove

Planten. 43 Blade ved at optage Mineralbestanddelene erholdt Evne til at indsuge og adskille Kulsyre, en Evne, som den i rent Vand udviklede Plante ikke besad. Ved denne Adskillelse af Kulsyren frembragtes atter ligesaa megen oploselig, kvælstoffri Substants fra Nyt as, font der under Blad- og Roddannelsen var blevet brugt af den oprindeligt tilstedeværende ved dens Omdannelse til Træstof. I Plantens bevægelige Bestanddele var det relative For- hold mellem Froets kvælstoffrie og kvælstofholdige Bestanddele aabenbart næsten blevet gienoprettet. Begge vandrede gjennem Stængelen nd i enhver ny fremkommende Bladknop og deltog i Udviklingen af nye Blade, ved hvis Arbeide Formindskelsen af de kvælstoffrie Bestanddele i en vis Grad bestandig blev dækket, saa at den samme Proces kunde gjentage sig Hele Maa- neder igjennem. I hvert af de udgaaede Blade (og Rod- trevler) blev en vis Mængde kvælstofholdig Substants tilbage, og i den sidste Periode samlede den bevægelige Rest deraf sig i Frogjemmet og Frokornene. De optagne Mineralbestanddele bevirkede, at den chemiske Virksomhed i Planten vedblev, og at der dannedes kvælstoffrie Snbstantser. Ved Hjelp af disse og unber Medvirkning af de kvælstofholdige Bestanddele blev der af Kulsyren frembragt nyt Materiale til at danne Cellevæggene, og Plantens Levetid for- længedes derved til sin normale Grændse. Hvad der herved især er ioinefaldende, er, at en saa ringe Mængde af den fra Frøet hidrorende kvælstofholdige Substants i saa lang Tid kan udfore de den tilkommende Funktioner, uden — idetmindste til- syneladende — nt undergaae nogen Forandring. En vis Ufor- anderlighed maa altfaa være ejendommelig for den i det levende Plantelegeme, der er indrettet til at frembringe og op- samle den. Betænker man, at i det omtalte Forsøg med Dverg- bønnen en stor Del af det forøgede kvælstoffrie Materiale atter