Agerbrugets Naturlove

« -w î^r ^LT^^ M^^S' k 44 Planten. gik tabt for Plantelegemet i de bortvisnede Blade, saa vil nmn indsee, at Optagelsen af Mineralbestanddelene ikke vilde bave udrettet noget, Hvis Bonneplanten var blevet forhindret fra at optage kvælftofholdige Næringsmidler. Man vil nu kunne forstaae, at den i en Bonne tilstede- værende Mængde af kvælftofholdige Bestanddele maaske vilde have været tilstrækkelig til i hele Aar at vedligeholde Vege- tationen hos en Naaletræplante, soin ikke taber Bladene, og at den kunde have frembragt mange hundrede, maaske tusinde Gange sin egen Vægt af Træsnbstants, og man begriber, Hvor- ledes en faadan Plante kan trives paa en tor, for andre Planter saa godt som ufrugtbar Jord, og uden at der bydes den endog kun den tarveligste kvælftofholdige Næring, naar kun Jordbunden formaaer at yde ben de Mineralstoffer, som ere uundværlige for Dannelsen af de kvælftoffrie Bestanddele. En Plante voxer i det Væsentlige ved at Ernærings- redskaberne, nemlig Bladene og Redderne, foreges og tiltage. Til at forstørre et Blad eller en Rodtrevl eller til at frem- bringe et nyt Blad eller en ny Rodtrevl, høre de samme Be- tingelser, som til at frembringe det første Blad og ben første Rodtrevl. Disse Betingelser lære vi med tilstrækkelig Sikker- hed at kjende ved en chemist Undersøgelse af Frøet. De første Rødder og Blade, hvis Grundbestanddele Frøet har leveret, frembringe under normale Ernæringsforhold af visse Mineral- stoffer organiske Forbindelser, som blive til Dele af dem selv eller til Dele af to eller flere nye Blade og Rodder. Disse besidde de samme Grundbestanddele og identiske Egenskaber som de forste, b. v. s. den samme Evne til at omdanne uorganiske Næringsstoffer til organiske Dannelsesstofser. Det er klart, at de kvælstoffrie og kvælftofholdige Stoffer i samme Forhold som i Frøet maae have bidraget til nt forstørre de første Blade og Rødder og til at danne nye, og det bliver derved sandsynligt, at Plantens organiske Arbeide i alle Perioder af dens Bæxt