Agerbrugets Naturlove

48 Planten. mikroskopisk Undersøgelse viser vs en endnu større Forskjel. Hveden har opretstaaende Blade, der frembyde en meget min- dre Overflade for Lyset, end Roeplantens Blade, sonr beskygge Jorden og hindre dens Udtørring og følgelig ogsaa Kulsyrens Fordampning. Spalteaabningerne ere paa Hvedebladet lige tætte paa begge Sider, paa Roebladet ere de langt talrigere, hvorvel ogsaa mindre end paa Hvedebladet, og en langt større Del af dem findes paa Undersiden af Bladet. Af Alt, hvad ni med Bestemthed vide om Planternes Er- næring, fremgaaer det, at Næringsstofferne ikke optages ved en simpel osmotisk Proces, men at Rødderne spille en bestemt virksom Rolle i Henseende til Mængden og Beskaffenheden af de Stoffer, som gane over i Planten. Tydeligst fremtræder denne Indflydelse ved Salt- og Ferskvandsplanterne, hvis Rødder ikke ere i Berøring med Jorden. Disse Planter uddrage deres Astebestanddele af en Op- losning, hvori de ere fuldstændig ensformigt udbredte og for- delte. En sammenlignende Analyse af Vandet og disse Plan- ters Astemængde viser, at hver Plante optager Kali, Kalk, Kiselsyre, Fosforsyre i et forstjelligt Forhold af den samme Opløsning. I Asken af Andemad fandtes blandt Andet: af Kogsalt ................10 Dele af Kali ...................22 — Vandet, hvori ben voxede, indeholdt paa 10 Dele Kogsalt kun 4 Dele Kali. I Planten forholdt Svovlsyrenlængden sig til Fosforsyremængden som 10:4, i Vandet derimod som 10:3. Ganske lignende Forhold frembyde Saltvandsplanterne. Havvandet indeholdt mod 25 til 26 Dele Chlornatrium 1,21 til 1,35 Dele Chlorkalium, men de i Vandet vopende Planter indeholdt mere Kali end Natron. Kelpen fra Orknøerne, font