Agerbrugets Naturlove

52 Planten. Metaller i kjenbeligt større Mængde end Veddet, tyder Hen paa, at de htn ere tilfældigt tilstede, og at be ikke spille nogen Rolle i Plantelivet. Hvor stnaa de Mængder maae være, som disse Træers Rødder optage af de nævnte Metaller, kan man bedømme, naar man veed, at man med Undtagelse af Mangan og Jern ikke engang har kunnet eftervise Spor af be øvrige veb ben chemiske Analyse af Vanbet fra Brønbene, Bækkene og Kil- berne. Det eneste Bevis, vi have for, at be virkelig maae have været tilftebe i bette Vanb i en eller anben Form, ligger i at de forekomme i hine Træer, fom unber beres halvhunbreb- aarige Væxt og længere have optaget uhyre Kvantiteter Vand og atter ladet dem fordampe. Saussnres, Schlossbergers og Herths Iagttagel- ser vise, at Vanb- og Lanbplanternes Røbber optage Vanb og Salte af meget fortynbebe Saltopløsninger i et ganske anbet Forholb end det, hvori de forekomme i Væbsken; i hvert Falb optages en større Mængbe Vanb og en mindre Mængde Salt. I Planter, som bleve vandede med fortyndede Oplosninger af Barytsalte, fandt Danbeny ikke Baryt, hvilket derimod Knop ved lignende Forsøg paaviste i andre Planter. Det alminde- lige Udbytte af alle disse Forsøg er, at Planterne ikke ere istand til i Længden at modstaae den chemiske Virkning af Salte og andre uorganiske Forbindelser paa be uendeligt filte Rodhinder. I deres naturlige Tilstand i ben Jordbund, hvori de voxe, kan den overvejende Del af Landplanterue ikke uben at sygne hen og gnoe ub taale saa eoneentrerebe Saltopløsninger, som bem, ber bleve anvendte i disse Forsøg. Endog kulsurt Kali og Ammoniak, Stoffer, hvorom vi bestemt vide, at be ere Næringsmibler, virke paa mange Planter som Gift, selv naar bet Vanb, som bevæger sig i Jorben, kun indeholber bem i saa ringe Mængder, fom ubsorbres for at farve rødt Lakmns-