Agerbrugets Naturlove

Planten. 53 Papir tydeligt blaat. Det vilde paa den anden Side være meget forunderligt, om en Plantes Rodder, nnar den var op- laget af Jorden og befandt sig under Forhold, som ikke stemme med dens Natur, skulde nnder Paavirkning af Fordampningen være uigjennemtrængelige for Saltoplosninger. *) Fra et ganske andet Synspunkt end de Metaller, som Forchhammer sandt i Træerne, maa man betragte saadanne Mineralstoffer, der — som Jernet — forekomme constant, om end i ringe Mængder, i alle Planter. Vi kjende den Rolle, som Jernet spiller i den dyriske Organisme, hvori det forholdsvis ikke forekommer i større Mængde end i Kornarternes Fro, og vi ere fuldkommen over- beviste om, at Dannelsen as Blodlegemerne, der betinge en af Blodets Hovedfunktioner, er umulig uden en vis Jernmængde i Dyrenes Næring. J Dverensstemmelse med den Afhængig- hedslov, som sammenknytter Dyrenes og Planternes Liv, ere vi nøbtc til ogsaa at tilskrive Jernet en vigtig Andel t Plan- tenê Livsfunktioner, en saa stor, at dens Existents bliver truet, hvis det ganske mangler. Indtil nu har Chemien kun tillagt saadanne Mineral- stoffer, som ere fælles for alle,Planter, og som kun afvige ved Naar man fylder et i Form af en Havert bolet Glasror med Vand, tilbinder det for begge Ender med en tyk Svine- eller Oxeblcere, oa fætter den lange Gren ned i Saltvand eller Olie, medens den korte Gren udsattes for Lu ten, saa fordamper Vandet i Porerne af den Blare, der er bundet for den korte Gren. Ved Haarrorskraften i Blaren blrver det i Suftform tabte Vand atter optaget paa den anden Srde af Blaren, og der opstaaer derved et tomt Rum ind- i Roret, og som en Folge deraf et forøget Tryk paa Overfladen af begge ætærer, hvorved Saltvandet eller Olien trykkes ind i Roret (Untersuchungen über einige Ursachen der Saftebewegung von J v. Liebig, Braunschweig bei Fr. Vieweg und Sohn 1848, Ks 67). En Plante kan under lignende Forhold ikke forholde sig anderledes end et med gjennemtramgelige, porøse Hinder lukket Rør.