Agerbrugets Naturlove

Jordbunden. Jordbunden indeholder Planternes Læring. — Råa Jord (Undergrund) og dyrket Jord (Madjord); Undergrundens Omdannelse til Madjord. — Madjordens Evne til at uddrage Planternes Naringsstoffer nf rent og kulsyreholdigt Vand; Lighed med Kullenes Forhold i denne Henseende; det er en Overfladetiltrakning; i Forbindelse med Tiltrækningen as Na- riugsstosserne staaer ofte en chemist Omordning i Jorden; Lighed imellem Agerjorden og Benkullene. — Enhver Slags Agerjord udover en slig Tiltrækning, men i forstjellig Grad. — Den Maade hvorpna Narings- stofserne ere udbredte i Jorden; chemist og mekanisk bunden Tilstand. — Kun de mekanisk bundne Næringsstoffer kunne umiddelbart optages af Planterne; Planterodderne bevirke deres Oplosning. — Jordbundens Ernariugsevue; bc Forhold, hvoraf den er afhcengig. — En udpint Jords Forhold under Brakkeu. — Midler til nt bringe be chemist bundne Stoffer i Jorden i en saadan Form, nt de kunne optages af Planterne. — Den Indvirkning, som Atmosfären, Klimaet, forraadnende organiste Legemer og chemiske Midler ndove. — Fosforsyrens Udbredelse; Kisel- syrens Udbredelse og den Nolle, som organiske Stoffer spille herved. — Kalkens Virkning. — Næringsstoffernes Optagelse igjennem Rodspidserne. — Jordens mekaniske Bearbeidelse og dens Indflydelse paa Planternes Udvikling; chemiske Midler til Jordens Bearbeidelse. — Seedskiftet og dets Indflydelse paa Jordens Beskaffenhed; Drainingens Virkning. Planterne faae ikke deres Naring fra ni i Jorden cirkulerende Op- losning; Undersogelse af Vand fra Drainror, Lysimetere, Kilder og Flo- der; Sumpvand, dets Rigdom paa Plantenaringsstofser; Kildevand fra Briickenau indeholder flygtige fede Syrer; Mangden af Plantenarings- stoffer i naturligt Vand afhænger as Beskaffenheden af den Jord, Hvor- igjennem det flyder. — Dynd og Sumpjord som Gjodning; Forklaring af den deraf udsvede Virkning. — Hvorledes Planterne optage Narin- gen af Jorden; Forsag med at lade Planter voxe i vandige Oplosninger af deres Naringsstoffer; Forsag over Planters Baxt i Jord, der inde- holdt Naringsstofserne i mekanisk bunden Tilstand. — Sammenhang