Agerbrugets Naturlove

Jordbunden. 59 imellem Naturlovene. — Middelafgrsde; den Mangde af optagelige Na- ringsstoffer, som Jordbunden maa indeholde for at frembringe den; den Betydning, som Naringsstoffernes Overflade i Jorden har; Roddernes Overflade. - Den Mangde Næringsstoffer, som ved en bestemt Rod- overflade er nodvendig til at give en Hvede- eller Rugafgrode. — Jord- analyser. — Forskjel imellem en Marks Frugtbarhed og dens Evne til at give Afgrsde. — Rodoverflade, Maade hvorpaa den kan bestemmes relativt. — Rugjords Omdannelse til Hvedejord; de dertil nodvendige Narings- stoffers Mangde; en slig Omdannelse uudfsrlig i Praxis. — Narings- stoffernes Ubevoegelighed i Jordbunden og Landbrugets Erfaringer. — Det reelle og ideelle Maximum for en Marks Afgrsde. — De chemist bundne Stoffers praktiske Betydning. — Et paafort Gjodningsmiddels Virkning afhcenger af Jordbundens Beskaffenhed. — Urigtigt Forhold imellem Nceringsstofferne i en Mark; dets Indflydelse paa de forstjellige Kultur- planter; Midler til at tilvejebringe det rette Forhold. f Jordbunden optage Planterne den til deres Udvikling nod- vendige Næring, og Kjendskab til dens chemiske og fysiske Egen- skaber er nodvendig for at forstaae Planternes Ernæringsproces og de i Landbruget forefaldende Arbeider. Det er en Selv- folge, at den forste Betingelse for at en Jordbund kan være frugtbar for Kulturplanter er, at den indeholder disses Næ- ringsmidler i tilstrækkelig Mængde; men den chemiske Analyse, som bestemmer dette Forhold, afgiver kun sjeldent en rigtig Maaleftok til Bedoinmelse af forstjellige Jordbundsarters Frugt- barhed, fordi de i dem indeholdte Næringsmidler for Planterne maae Have en bestemt, af Analysen kun ufuldkomment antydet Form og Beskaffenhed for at være virksomme eller kunne optages. Den raa Jord saavelsom den, der opstaaer af Vei- slammet og Stovet fra Landeveiene, dækkes efter kort Tids Forlob af Ukrud, og, medens den ofte endnu er uskikket til Dyrkning af Kornsorterne og Kjokkenplanter, er den dog ikke ufrugtbar for andre Planter, der, faaledes som Klover, Esparset og Lucerne, behove en stor Mængde Næring, og som vi Hyppig