Agerbrugets Naturlove

60 Jorddundcil. see trives frodig paa de af fuldstændig udyrket Jord opkastede Jernbanedæmningers Skraaninger. Et lignende Forhold frem- byder Undergrunden paa mange Marker; mange Steder for- bedrer Jord ffa de dybere Lag Madjorden og gjor den frugt- barere; andre Steder virker Undergrunden, naar den blandes ind i Madjorden, fuldkomment soni en Gift. Den raa, for Kornsorter og Kjokkenplanter ufrugtbare Jord, frembyder det mærkelige Fænomen, at den lidt efter lidt ved flittig og i en Aarrække fortsat Bearbejdelse og ved Vejr- ligets Indflydelse bliver frugtbar for Planter, som den uden dette ikke kan bære; og Forskjellen imellem frugtbar Madjord og ufrugtbar rua Jordbund kan ikke bero paa, at de indeholde ulige Mængder af Næringsstoffer, da den raa Jord ved Dyrk- ningen i det Store Intet modtager ved sin Omdannelse til frugtbar Agerjord, men tvertimod ved at dyrkes med andre Planter snarere forarmes end beriges. Forskjellen imellem Undergrunden og Madjorden eller imellem en raa og en opdyrket Jordbund kan, naar Mængden af de indeholdte Næringsstoffer er den samme, kun Have sin Grund deri, at den dyrkede Jordbund indeholder Planternes Næ- ringsstoffer, ikke blot mere jevnt blandede, men ogsaa i en anden Form. Da nu den raa Jord under Indvirkning af de ovenfor nævnte Aarsager bliver istand til at afgive de i den tilstede- værende Næringsstoffer netop i samme Mængde og i samme Tid som den dyrkede Jord, Egenskaber som den tidligere nianglede i Forhold til visse Planter, faa kan det ikke nægtes, at der er foregaaet en Forandring i den Maade, hvorpaa disse Stoffer oprindelig vare tilstede. Naar vi tænke os en Jordbund, der er dannet af for- styrrede Stenarter, saa ere i den Planternes Næringsstoffer, f. Ex. Kaliet i en Kiselforbindelse, i dens mindste Smaadele bundne ved Kiselsyrens, Lerjordens og andre Stoffers chemiske Til-