Agerbrugets Naturlove
Forfatter: Justus Liebig
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 421
UDK: 630 Lie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordbunden.
61
trækning, og denne maa overvindes ved en stærkere, naar Kaliet
skal blive frit og skikket til at optages af Planten. Og naar
visse Planter kunne udvikle sig fuldstændig i en saadan Jord,
som er ufrugtbar for audre, saa maa man antage, at hine ere
istand til at overvinde den chemiske Modstand, medens disse
ikke ere det. Og naar fremdeles den samme Jordbund efter-
haanden ogsaa bliver frugtbar for disse sidste, saa kan Grun-
den dertil kun soges deri, at den forenede Virkning af At-
mosfæren, Vandet og Kulsyren saavelsom den mekaniske Be-
arbeidelse har overvundet den chemiske Modstand og bragt
Næringsstofferne i en Form, under hvilken de blive istand til
at gane over ved svage Tiltrækninger eller, som man ofte siger,
kunne optages af Planter med den svageste Begetationskraft.
En Jordbund er kun da fuldkommen frugtbar for en
Planteart, f. Ex. for Hvede, naar enhver Del af dens Gjen-
nemsnit, som er i Beröring med Planterodder, indeholder ben
til Hvedeplantens Behov nødvendige Mængde Næring i en
Form, som gjor det muligt for Rodderne at optage ben i rette
Tid og i alle Forhold under enhver af Plantens Udviklings-
perioder.
Den Egenskab ved Madjorden, at ben kan uddrage Plan-
ternes vigtigste Næringsmidler as deres Oplosninger i rent
eller kulsurt Vand, med hvilket den kommer i Berøring, er
almindelig bekjendt (see Liebig, Ueber einige Eigenschaften der
Ackerkrume, Annalen b. Chemie u. Pharmacie, Bde 105, S.
109). Denne Evne kaster et Lys over ben Form og Tilstand,
i hvilken bisse Stoffer inbeholbes i eller dindes af Jord-
bunden.
For rettelig at vurdere denne Egenskabs Betydning for
Plantelivet er det nødvendigt at tænke paa Kullene, som i
Lighed med Madjorden drage Farvestoffer, Salte og Luftarter
ud af mange Vædsker.