Agerbrugets Naturlove

62 Jordbunden. Denne Evne ved Kullene beroer paa en Tiltrækning, som udgaaer fra deres Overflade; de af Vædflen udtrukne Stoffer Hænge fast ved Kullene ganske paa samme Maade som et Farvestof gjor det ved Trevlerne i de farvede Toier, der ere overtrukne med det. Den Egenskab at affarve farvede Bædfler, som dyrisk Uld og Plantetrevler dele med Kullene, bliver kun kjendelig ved disse sidste, naar de have en vis paros Beskaffenhed. Pulveriseret Stenkul, de glindsende, glatte, blærede Sukker- kul ller Blodkul have næsten ingen afsarvende Virkning, me- dens de porose Blodkul eller de fintporebe Benkul i denne Henseende overgaae alle andre. Ogsaa iblandt Trækullene staae de grovtporede Poppel- og Grankul tilbage for Boge- og Buxbomkullene; alle disse Kulsorter affarve i samme Forhold, som den affarvende Over- flade er storre. Den Kraft, hvormed Kullene tiltrække Farve- stofferne, kan i Styrke sammenlignes med Vandets svage Til- trækning til Saltene, som opløses deri, uden at deres chemiske Karakter forandres derved. I en Opløsning af et Salt i Vand er Saltet flydende, dets Dele ere blevne bevægelige; i alle andre Henseender beholder det sine EiendonrmeligHeder, medens disse som bekjendt fuldstændig udflettes ved Indvirk- ning af en stærkere chemisk Tiltrækning end Vandets. I denne Henseende ligne Knllenes og Vandets Tiltræk- ning hinanden; begge tiltrække de det opløste Stof. Er Kulle- nes Tiltrækning til dette noget stærkere end Vandets, saa ud- trækkes det fuldstændig deraf, ere begge Tiltrækninger lige stærke, saa dele de Stoffet imellem sig, og Udtrækningen fleer kun delvis. De ved Kullene udtrukne Stoffer beholde alle deres Egen- skaber, de vedblive at være hvad de vare; de have kun mistet deres Opløselighed i Vand, og meget svage Kræfter, som blot i mindste Maade forøge Vandets Tiltrækning, ere til-