Agerbrugets Naturlove

Jordbunden. 63 strækkelige til atter at bereue Kullene de optagne Stoffer, som danne et Overtræk over deres Overflade. Ved en svag Til- sætning af et Alkali til Vand kan man tage Farvestoffet bort fra Kul, der have tjent til Affarvning; ved Behandling med Vinaand kan man igjen berøve Kullene det af en Vædske op- tagne Chinin eller Strychnin. Alle disse Egenskaber Har Madjorden tilfælles med Kullene; naar fortyndet, bruntfarvet, stærkt lugtende Gjsdningevand filtreres igjennem Agerjord, saa flyder det ufarvet og lugtfrit igjennem. Men det taber ikke blot sin Lugt og Farve, Ager- jorden tager ogsaa den opløste Ammoniak, Kaliet og Fosfor- syren fra Vædsken mere eller mindre fuldstændig, efter den Mængde hvori disse Stoffer ere tilstede, og i større Mængde end Kullene vilde kunne gjøre det. De Stenarter, af Hvilke Madjorden er dannet ved Forvittring, besidde, selv i fint pul- veriseret Tilstand, ligesaa lidt som fint pulveriserede Stenkul denne Egenskab; tvertimod tabe mange Kiselforbindelser ved Berøring med rent eller kulsyreholdigt Vand Kali, Natron og andre Bestanddele, og de kunne derfor ikke selv tage dem fra Vandet. Agerjordens Evne til at optage Kali, Ammoniak og Fosforsyre staaer ikke i nogen tydelig Forbindelse med dens Sammensætning; en leret,Jord med nogle faa Procent Kalk har den i samme Grad som en Kalkjord med en ubetydelig Mængde indblandet Ler; Mængden af Humusagtige Stoffer forandrer Optagelfesevnen. En nærmere Betragtning viser, at Madjordens Optagelses- evne forandrer sig i samme Forhold som dens Porøsitet; den tætte, tunge Lerjord og den mindst porøse Sandjord have den i den laveste Grad. Man kan ikke tvivle om, at alle Agerjordens Bestanddele Have Del med i disse Egenskaber, men kun da naar de Have en vis mekanisk Beskaffenhed i Lighed nred Træ- og Dyre- kullene; og disse Egenskaber maa ved Agerjorden ligesom ved