Agerbrugets Naturlove

64 Jordbunden. Kullene bero paa en Overfladetiltrækning, soin inan betegner som en mekanisk Tiltrækning, fordi de tiltrukne Dele ikke ind- gaae nogen egentlig chemisk Forbindelse, men beholde deres chemiske Egenskaber uforandrede. Madjorden er dannet af Stenarter ved Indvirkningen af mægtige mekaniske og chemiske Aarsager, som Have bevirket, at de ere blevne sonderflagne, knuste og cheniist sonderdelte. Sam- menlignet med et, maaske ikke ganske træffende, Billede forholde Stenmasserne sig til Produktet af deres Forvittring som Veddet eller Plantetrevlerne tit den ved deres Forraadnelse dannede Humus. De samme Aarsager, som i saa Aar forvandle Veddet til Humus, indvirke ogsaa paa Stenarterne, men maaske har den forenede Indvirkning as Vandet, Ilten og Kulsyren i et Aartusinde været nødvendig til af Basalt, Trachyt, Feldspath eller Porfyr at danne et linietykt Lag Madjord, faaledes som man finder den leiret i Floddale og Lavninger, med alle de chemiske og fysiske Eiendommeligheder, der gjore den skikket til at ernære Planterne. Ligesaa lidt som Saugspaanerne be- sidde Humusens Egenskaber, ligesaa lidt ere de pulveriserede Stenmasser i Besiddelse af Madjordens. Veddet kan om- dannes til Humus, den pulveriserede Sten til Agerjord; men betragtede i og for sig ere de grundforskjellige Ting, og ingen menneskelig Konst er istand til at efterligne de gjennem umaalelige Tider gaaende Virkninger, som vare nødvendige til at forvandle de forskjellige Bjergmasser til frugtbar Agerjord. Agerjorden som Levningen af de ved Forvittring for- andrede Stenarter, forholder sig i Henseende til sin Evne til at optage oplofte uorganiske Stoffer ganske som Levningen af de ved Varmens Indflydelse omdannede Vedtrevler til de opløste organiske Stoffer. Det er omtalt, at Agerjorden udtrækker Kaliet, Ammo- niakken og Fosforsyren af en Oplosning as kulsurt Kali,