Agerbrugets Naturlove

68 Jordbunden. Madjordens Egenskaber, og at den Tid, som behoves til Over- gangen, staaer i Forhold dels til Mængden af de tilstedeværende Næringsstoffer, dels til de Hindringer, som stille sig iveien for Stoffernes Udbredning eller for Forvittringen og Sonder- delingen. De fleraarige Planter, navnlig de faakaldte Ukrudts- planter, ville, da de i Forhold til Tiden bruge mindre og Have længere Tid, i hvilken de kunne optage, forft trives paa en saadan Jordbund, i ethvert Tilfælde for end en Sommerplante, som i sin kortere Vegetationstid kræver langt mere Nærings- stof til sin fulde Udvikling. I samme Grad som Jordbunden bliver længere bearbeidet og dyrket, bliver den bestandig bedre slikket til Dyrkningen af Sommerplanter, fordi de Aarfager vende tilbage og ved blive at virke, ved hvilke Planternes Næringsstoffer over- fares fra den chemist til ben mekanisk bundne Tilstand. For i fuldeste Betydning at være istand til at afgive Næring, maa Jordbunden paa alle Steder, som ere i Beröring med Planterodderne, kunne afgive Næring til dein, og hvor ringe end Mængden af denne Næring kan være, saa er det dog absolut nødvendigt at Jordbunden overalt indeholder dette Minimum. Jordbundeus Evne til at ernære Cultur- planterne staaer derfor ligefrem i Forhold til den Mængde af de Næringsstoffer, som ben kan inde- holbe i mekanisk bunden Form. Mængden as de andre Stoffer, som findes udbredte i Jorden i chemiste Forbindelser, har forsaavidt en Hm Betydning, som Jordens Mættelsestilstand igjen kan hidføres ved dem, nuur de mekanisk bundne Nærings- stoffer ved en Række as Culturer ere borttagne fra Jordbunden. Ved Dyrkningen af Planter med dybtgaaende Rodder, som Hente Hovedmængden af deres Næring fra Undergrunden, formindskes, som Erfaringen viser, Madjordens Frngtbarhed for en efterfolgende Halm ikke kjendeligt; men disse kunne ikke