Agerbrugets Naturlove

 Jordbunden. 69 folge efter hverandre, uden at Jordbunden efter en forholdsmæssig kort Aarrække taber sin Evne til at give en lønnende Host. Denne Udtommelsestilstand er ikke varig ved de fleste Marker; naar Jorden ligger brak et eller flere Aar, og Hurtigere endnu naar den bliver flittig bearbejdet i Brakken, saa faaer den atter Evnen til at levere en lønnende Afgrøde af en Halmplante. Naar Grunden til dette Forhold, som er saa overordentlig vigtigt for Landvæsenet, som er bekræftet ved en tusindaarig Erfaring, men som den chemiske Analyse lader staae fuldkommen nforklaret hen, ligger deri at Halmplanten kun lever af de til Madjorden mekanisk bundne Næringsstoffer, saa er denne mærkværdige Gjenvinding af Evnen til at bære Afgrøde uden nogen Tilførsel af Næringsstoffer ved Gjodning let forftaaelig. Thi vel udgjore disse Næringsstoffer i denne Form efter Vægt kun en ringe Del af Jordbunden, men et stort Rumfang af den faaer ved dem sin ernærende Evne; og det er indlysende, at naar Planten ved sine utallige underjordiske Opsugningsredskaber har berøvet Jordbunden disse mekanisk bundne Næringsstoffer, saa maa en Jordbund, der ikke er meget rig paa dem, meget hurtig blive uskikket til Dyrkning af disse Planter. Naar nu den dyrkede Jordbund i sin Hovedmasse bestaaer af en Sammenblanding, der er identisk med Bestanddelene af den raa Jord, og naar de Aarsager, som sønderdele Bestand- delene af Jordblandingen og betinge en Omflytning af de for Planterne tjenlige Stoffer, stadig ere virksomme, saa vil man kunne forstaae, hvorledes ben udpinte Jordbund, som i dette Tilfælde ikke er andet end den til sin raa Tilstand tilbageførte Jord, ved Virkningen af disse Aarsager igjen maa vinde sine tabte Egenskaber tilbage. Idet en Del af de chemisk bundne Næringsstoffer gaae over til at være mekanisk bnndne, bliver Marken igjen istand til at afgive en saa stor Mængde Næring