Agerbrugets Naturlove
Forfatter: Justus Liebig
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 421
UDK: 630 Lie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordbunden.
73
ben Erfaring, at be under visse Omstændigheder udove en
heldig Virkning paa Afgroden.
Disse Salte besidde ligesom Kulsyren den Evne, selv i
deres mest fortyndede Oplosninger, at oplåse fosforsur Kalk
og fosforsur Magnesia; og, naar man lader flige Oplosninger
sive igjennem Agerjord, forholde de fig ganfle som Oplos-
ningerne af de nævnte fosforsure Salte i kulsyreholdigt Vand.
Jorden uddrager af disse Saltoplosninger de oploste fosfor-
sure Jordarter, og forbinder sig med dem.
Imod Agerjord, i hvilken man har indblandet et Overskud
af fosforsure Jordarter, forholde disse Saltoplosninger sig lige-
som imod ben ublandede fosforsure Jordart, de oplose en vis
Mængde af de fosforsure Salte.
Salpetersurt Natron og Kogsalt sonderdeles af Agerjorden
paa lignende Maade four Kalifaltene: Natron optages af
Jorden, og i dets Sted træder Kalk eller Magnesia i For-
bindelse med Syren i Oplosningen.
Ved Sammenligning imellem Agerjordens Virkning Paa
Kali- og Natronsalte viser det sig, at Jorden har en langt
ringere Tiltrækning til Natron end til Kali, saaledes at et
Rumfang Jord, der tager alt Kali fra en Kalioplosning,
efterlader tre Fjerdedele af det oploste Kogsalt og Halvdelen af
Chilisalpeteret uforandret i en Oplosning af Chlornatrium
eller salpetersurt Natron, som indeholder den samme Mængde
Alkali.
Naar derfor en ved Dyrkning udpint Mark, som inde-
holder fosforsure Jordsalte spredte paa enkelte Steder, gjodes
med salpetersurt Natron eller Kogsalt, og der ved Regnvandet
har dannet sig en fortyndet Oplosning af disse Salte, sna
bliver der et Overskud af dem i uforandret Tilstand i Jord-
bunden, og dette maa nu i den fugtige Jord udove en svag
men i Længden kjendelig Virkning.