Agerbrugets Naturlove

74 Jordbunden. Paa lignende Maade som Kulsyren, der opstaaer ved Forraadnelsen af Plante- og Dyrelevninger og oploses af Vandet, maa disse Saltoplosninger optage fosforsure Jord- salte paa alle de Steder hvor disse findes. Og naar disse fosforsure Salte, udbredte i Vædsken, komme i Berøring med Smaadele as Agerjorden, som ikke ere mættede med dem, saa drages de ud af Oplosniugen, og det tilbageblevne salpetersure Natron eller Kogsalt bliver igjen istand til at udøve den op- løsende og udbredende Virkning paa fosforsure Salte, som ikke allerede ere bundne til Jorden ved en uiekanisk Tiltrækning, indtil de tilsidst fores ned til de dybere Jordlag af Regn- vandet, eller ogsaa fuldstændig sønderdeles. Det cr bekjendt at Kogsaltet findes i alle Dyrs Blod og spiller en Rolle ved Resorptions- og Afsoudringsprocesserne, og at det derfor anses for nødvendigt for disse Virksomheder; og vi sinde at Foderurterne, Knold- og Rodvæxterne, soui fortrinsvis tjene Dyrene til Næring, i høiere Grad end andre Planter erc istand til at optage Kogsalt af Jordbunden, ligesom ogsaa Erfaringen i Landvæsenet viser, at en svag Indblanding af Kogsalt i Jordbunden virker heldig paa disse Planters frodige Bæxt. Om Salpetersyren antager man almindelig, at den ligesom Ammoniakken maa kunne bruges af Planterne. Kogsaltet og de salpetersure Salte udøve saaledes en dobbelt Virkning, en umiddelbar, idet de tjene til Næringsmidler for Planten, og eu middelbar, forsaavidt som de tilberede de fosforsure Salte til Ernæringen. Ammoniaksaltene forholde sig ligeoverfor de fosforsure Jordarter omtrent som de nævnte Salte, med den Forskjel at deres Evne til at opløse de fosforsure Salte er langt større. Naar Saltmængderne ere ligestore, optager en Oplosning af svovlsnr Ammoniak dobbelt saamegen Benaste som en Kogsalt- opløsning.