Agerbrugets Naturlove

Jordbunden. 75 Med Hensyn tit de fosforsure Salte i de dybere Jordlag kan derimod Ammoniaksaltenes Virkning neppe være ftørre end Kogsaltets eller Chilisalpeterets, fordi Ammoniaksaltene sonder- deles langt raskere af Jorden, ofte endog oieblikkelig, saaledes at der i Regelen ikke kan være Tale om en Oplosning af et saadant Salt, som bevæger sig i Jordbunden. Men da der altid fordres et vist om end kun lille Rumfang Jord til Sønderdelingen af en given Mængde Ammoniaksalt, saa maa dettes Indvirkning paa dette lille Rumfang være saa meget kraftigere. Medens altfaa Ammoniaksaltenes Virkning neppe cr kjeudelig i visse Dybder af Madjorden, er den, som de ud- øve paa deus øverste Lag, saameget desto stærkere. Efter Feichtingers Iagttagelser sønderdele Opløsningerne af Ammo- niaksaltene mange Kiselforbindelser, endogsaa Feldspathen, og optage Kali af denne. Ved deres Berøring med Madjorden berige de ikke blot denne meb Ammoniak, men de tilvejebringe ogsaa i dens mindste Dele en indgribende Omflytning af de for Planterne tjenlige Bestanddele. De i Jordbunden tilstedeværende Plante- og Dyrelevninger synes at udøve en mærkelig Indflydelse paa Kiselsyrens Ud- bredelse. De i denne Henseende anstillede Forsøg vise, at Madjordens Evne til at optage Kiselsyre staaer i omvendt Forhold til den i Jorden værende Mængde af organiske Lev- ninger, saaledes at en Jord, der er rig paa disse, uaar den bliver bragt fammeu med en Oplosning af kiselsurt Kali, efterlader en vis Mængde Kiselsyre i Opløsningen, medens en anden, paa organiske Stoffer fattig Jord med samme Rum- fang vilde have optaget Kiselsyren fuldstændig. Naar man bringer raadnende Plante- og Dyrelevninger ind i en Jord- bund, som indeholder Kiselforbiudelser, der kunne forvittre, saa fremskyndes først Kisclforbindelsernes Sønderdeling ved den under Forraadnelfen opstaaende Kulsyre; men da netop disse organiske Stoffer formindske Jordbundens Evne til at optage