Agerbrugets Naturlove

76 Jordbunden. Kiselsyren, fua bliver Folgen, at denne, efter at være bleven oplast, udbredes i en starre Omkreds i Jorden, end den vilde være bleven, hvis de nævnte Stoffer ikke havde været tilstede. Paa mange lerfattige Marker virker en fleraarig Ud- lægning med Græs, paa Grund af de organiske Stoffer, der opsamles i Jordbunden, gunstigere paa en efterfolgende Halm end en stærk Gjodskning med Staldgjodning, hvis organiske eller forraadnende Bestanddele, asset fra det kiselsurc Kali i Straact, stedse virke til at udbrede Kiselsyren i Jordbunden. Paa audre, navnlig kalkrige Marker, som ikke i det hele taget, men vel paa enkelte Steder, mangle Kiselsyre eller have den ulige fordelt, har en Paaforing af Tørvesmuld ofte en lige sna god Virkning paa bcn efterfolgende Halm som Paaforing af Stald- gjodning. En Mangel paa eller et Overskud af Kiselsyre i Jord- bunden er lige skadelig for de langstraaede Afgrøders frodige Udvikling. En Jordbund, som er gunstig for Udviklingen af det kiselrige Skavgræs og Tagror (Arundo phragmites), er derfor just ikke strax passende for de bedre Enggræsser eller for Kornplanterne, skjondt en rigelig Tilførsel as Kiselsyre er en Betingelse for at disse kunne trives. Landmanden forbedrer i mange Tilfælde en saadan Mark enten ved at aflede Vandet, hvorved han bevirker, at de i altfor stor Mængde tilstedeværende organiske Stoffer ved Luftens Adgang gaae i Forraadnelfe og forstyrres, eller ved at paafore Mergel eller Melkalk. Kiselsyrehydratet taber fin Oploselighed i Vand ved simpel Udtørring, og det indtræffer ofte at Kiselplanterne (Skavgræs og Ror) forsvinde paa en sid Mark derved, at den bliver lagt tor. Den Virkning, som Kalkhydrat eller lædsket og i Lusten henfalden Kalk udøver paa Jordbunden er af en dobbelt Natur. Paa en Jordbund, der er rig paa Humusagtige Bestanddele, forbinder Kalken sig nærmest med de deri forekommende or- ganiske Bestanddele, der vise en sur Reaction; ben neutraliserer