Agerbrugets Naturlove

Jordbunden. 79 ildelugtende og i denne Tilstand tjener til Næring for den lille Flues Larve. Denne hele Tingenes Gang, saa lidet klar som den i og for sig er, ophæves i en saadan Mark ved Kalkning; man opnaaer altid sit Maal ved en tilstrækkelig Gjodskning med Kalk. Marker, som ere særdeles rige paa organiske Levninger, behove en forholdsvis langt storre Mængde Kalk end andre, for at fores over i en for Planterne sund Tilstand. Det er vist, at Kalken i de ovenfor betegnede Tilfælde ikke virker fordi Jorden har manglet Kalk til Planterne, thi da den hurtig udbredes i Jorden, nraatte dens Virkning i saa Fald vise sig meget snart og allerede i det forste Åar; men det varer flere Aar inden Jorden er bragt i en for Planterne gunstig Tilstand, hvilket viser at Kalken ikke virker som Kalk, men fordi den frembringer en Forandring i Jordbunden, som fordrer Tid, det vil sige en Rækkefolge af Indvirkninger. Paa en sid Jord, der er udtorret, og i hvilken Kalken har formindsket Overmaalet af Kiselsyrehydrat, frembringer den ikke anden Gang den samme Virkning, fordi de skadelige Aar- sager ikke fornyes, naar de engang ere fjernede. Derimod vender den heldige Indvirkning af dens Anvendelse paa svær feig Lerjord ofte tilbage, en faadan Jord bliver skjorere og rigere paa Kali, der kan optages (se Side168 o. sf.). Man ser tydeligst den her indtrufne Forandrings Natur paa Vand- bygningskalken, som faaes ved Brænding af naturlig Cement- sten (en haard Mergel). Cementstenen bestaaer af en Blanding af Kalk og Ler, af hvilke den forste iovrigt forekommer i forholdsvis storre Mængde end i den kalkholdige Lerjord. Naar Stenen efter Brændingen udrores med meget Vand, saa antager dette, paa Grund af det udstilte Kali, ganske Be- skaffenheden af en svag Lud; Leret, som for det blev brændt fammen med Kalken, ikke oplostes af Syrer, bliver efter Brændingen oploselig i Syrer med hele sin Kiselsyremængde.