ForsideBøgerAgerbrugets Naturlove

Agerbrugets Naturlove

Forfatter: Justus Liebig

År: 1864

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 421

UDK: 630 Lie

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
80 Jordbunden. Den brændte kalkholdige Lerjord optager fra en Oplosning as kiselsnrt Kali langt mindre Kali, men derimod en langt storre Mængde Kiselsyre end for Brændingen *). Foruden at de nævnte chemiske Hjælpemidler staae til Landmandens Raadighed, naar han vil sorge for at de i Hans Mark tilstedeværende Plantenæringsstoffer, Jordarternes fosfor- sure Salte, Kaliet og Kiselsyren, blive skikkede til at udbredes overalt og tilgjængelige for Planterodderne, kan han egfan for- bedre sin Mark ved mekanisk Bearbejdelse og ved at bortfjerne alle de Hindringer-, der stille sig iveien for Røddernes Ud- bredelse saavelsom de Feil i Jordbunden, der true dens nor- male Virksomhed eller deus snude Tilstand. Den Indflydelse, som Jordbundens Bearbeidelse med Plougen, Spaden, Hakken, Harven og Tromlen har, beroer paa den Lov, at Planterodderne trække efter deres Næring, at Næringsstofferne i og for sig ikke ere bevægelige, og ikke af sig selv forlade den Plet, paa hvilken de befinde sig. Roden trækker efter Næringen som om den havde Dine, og Antallet, Styrken og Retningen af dens Trevler antyde noiagtig de Steder, fra hvilke den har hentet Næring**). *) En kalkholdig Lerjord blev glødet i Luften og derpaa bragt i Be- røring med en Kalivandglasopløsning; før Brandingen optog en Liter af denne Jord 1148 Milligr. Kali og 2007 Milligr. Kiselsyre, efter Brandingen derimod intet Kali men 3230 Milligr. Kiselsyre. **) Man finder undertiden Benstykker, soni cre suldstandig indesluttede af et Vav af Turnipsrødder. Det er vanskeligt at begribe, hvor- ledes dette kan ske, naar det ikke er ved en Tiltrækning imellem Rodhætterne og Benenes Substans. Cellerne eller Celleindholdet tiltrækkes uophørlig af en frisk Overflade af en Substants, til Hvilken Celleindholdet felv har en Tiltrækning. Dette betinger Retningen hvori Rødderne snoe sig omkring Ben- stnkket; de danne et Nogle as Rødder, der er vundet indensra ved de nye Celler, som uophørlig danne sig ved Berøring med en Sub- stants, til hvilken de have chemisk Tiltrcekning. (Russell).