Agerbrugets Naturlove

 Jordbunden. g| Den unge Rod tiltvinger sig en Vei, ikke saaledes som et Som, der med en vis Kraft drives ind i et Brædt, men der- ved, at der lægger sig Lag paa Lag som foroge Rodens Masse indenfra udad. Den nye Substants, som forstorrer Rodspidsen, er i umiddel- bar Berøring need Jorden. Jo yngre de Celler ere, som dan- nes af den, desto tyndere ere deres Vægge. Væggene i de ældre Celler blive tykkere, og deres mere træagtige Aderslade overtræk- kes ved mange af dem med et Korklag, som er uigjennemtrænge- ligt for Vand og saaledes paa en vis Maade beskytter de ind- vendig afleirede oploselige Stoffer mob osmotiske Indvirkninger. Næringens Optagelse fra Jordbunden sker igjennem Rod- spidsen, hvis flydende Indhold kun er skilt fra Jorddelene ved en uendelig tynd Hinde; og Berøringen mellem begge er saa- meget inderligere, da Rodtrevlerne ved selve deres Dannelse udøve et Tryk paa Jorddelene, som i visse Tilfælde er stærkt nok til at skyde dem tilside. Ved Vandets Fordampning fra Bladene opstaaer der i Plantens Indre et tomt Rum, og som en Folge deraf en Sugning, der finder en mægtig Understøt- telse i Cellevæggens Berøring med de fugtige Jorddele. Cellen og Jorden trykkes gjenfidig ind imod hverandre. Der beftaaer aabenbart en stærk chemist Tiltrækning mellem Cellens flydende Indhold og de i Jorddelene i mekanisk bunden Tilstand tilstede- værende Næringsstoffer; og denne Tiltrækning bevirker under Kulsyrens og Vandets Medvirkning de uforbrændelige Nærings- stoffers Overgang. Ved en stærk chemist Tiltrækning hos et Stof forftaaer man, at det er tilboicligt til at indgaae en chemist Forbindelse, i hvilken det taber de Egenskaber, soin det tidligere besad, for at antage nye. Kaliet, Kalken og Fosforsyren maae strax ved Overgangen til Cellen indtræde i en saadan Forbindelse, thi Røddernes Saft er, som alt tidligere bemærket, svagt sur. Man kan i Saften af Vin- rankens Rodtrevler paavise surt, vinsurt Kali, i andre oxalfurt 6