Agerbrugets Naturlove

E- W » WJF JF ^.Aï 84 Jordbunden. I en feig og svær Jordbund trives Planter med fine, tynde Rodder kun ufuldkomment, selv om den er rig paa de for dem passende Næringsstoffer, og den gavnlige Indflydelse af Grontgjodningen og af ben friske Staldgjodning er i denne Henseende umiskjendelig. Markens mekaniske Beskaffenhed for- andres i Virkeligheden paa en mærkelig Maade ved Nedploi- ningen af Planter og Plantedele; en seig Jord taber herved fin Sammenhæng, ben bliver skjor og let at trykke istykker, i Hoiere Grab enb veb ben flittigste Ploining. I en Sandjorb bliver berveb tilvejebragt en vis Sammenhæng. Ethvert lille Straa eller Blab uf ben nebploiebe Plante aabner, idet det raadner, en Vei for Sæbens Rubber, ab hvilken disse knnne udbrede sig i Jorden og hente deres Næring. Ogsaa her maa man imidlertid bestandig Have for Oie, at den nævnte Aarfag kun indenfor en vis Grændse har den tilsigtede Virkning; for mange Marker ere allerede Rodlevningerne af en frodig Gron- foderafgrode tilstrækkelige til at fremme en efterfolgende Halms Væxt, og en Mark, fra hvilken man har indhostet Lnpinerne, kan mnligen levere en ligesaa god efterfolgende Halmsæd, som en ligesaa stor Mark, paa hvilken man har ploiet Lupinerne neb. Alle bisse Fænomener pege tilbage paa Vigtigheben af be mekaniske Betingelser, som giore en Jorbbunb, ber i og for sig ikke er fattig paa Næringsmibler for Planterne, stikket til at give Afgrobe; og be vise, hvorlebes en forholdsvis fattigere, men vel dyrket Jord, kan levere bedre Afgrode end en rigere, naar ben fysiske Beskaffenhed er gunstigere for Røddernes Virksomhed og Udvikling. Paa lignende Maabe bliver Marken ofte gjort bedre skikket til en efterfølgende Halm ved Dyrkningen af en Plante, der fordrer Jordens Bearbeidelse med Hakken; og efter en Gronfoderplante falder den efterfølgende Vintersæd ofte i samme Forhold bedre nd, som ben forudgaaende Gronfoderafgrøde, og altsaa ogsaa dens Rodlevninger, har været rigere.