ForsideBøgerAgerbrugets Naturlove

Agerbrugets Naturlove

Forfatter: Justus Liebig

År: 1864

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 421

UDK: 630 Lie

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
Jordbunden. 85 Klöver og Roer udove en gavnlig Virkning paa en efterfølgende Vintersæd, idet de med deres lange og stærke Rodder losne og paa en vis Maade bearbeide Undergrunden, som Plongen ikke naaer, for Hvedens Rodder. J dette Tilfælde overgaaer den gnnstige Virkning af den for Hvedeplanten heldige Forandring af Jordens fysiske Beskaffenhed langt den skadelige Indflydelse, som hidrører sra, at Mængden af de chemiske Betingelser formindskes ved den foregaaende Roe- eller Kløverafgrode. Kjendsgjerninger af denne Art have kun altfor ofte forledt praktiske Landmænd til at troe, at alt beroede paa den fysiske Beskaffenhed, og at en meget vidt dreven Bearbejdelse og Pulverisering af Jorden var tilstrækkelig til at frembringe en god Høst; men disse Anskuelser ere altid blevne gjendrevne i Tidens Lob, og kun det kan antages for rigtigt, at Tilveie- bringelsen af en gunstig fysisk Beskaffenhed for en Række af Aar kan være ligesaa vigtig og for mange Marker endogfaa vigtigere end Gjodningen. Der gives neppe nogen Kjendsgjerning, der bedre kan over- bevise om den Indflydelse, som den rette fysiske Beskaffenhed har paa Markernes Afgrøde end den, som Landvæsenet har vun- det ved Drainingen, .ved hvilken Grundvandet sænkes dybere og der tilveiebringes et hurtigere Afløb af det Vand, som bevæger sig i Jorden. En Mængde Marker, som stillestaaende Fugtighed gjorde uskikkede til Dyrkning af Halmplanterne og de bedre Fodergræsarter, ere ved den indvundne til Frembringelse af Fode for Mennesker og Kvæg; og idet Landmanden ved Drainingen indskrænker Vandstanden i sine Marker til et bestemt Maal, behersker han dens skadelige Indflydelse til alle Aarstider, lige- font der ogsaa ved den hurtigere Bortskaffelse af Vandet, som tilintetgjor Jordens Porositet, aabnes en Vei for Luften ned til de dybere Jordlag, saaledes at den kan komme til at ud- øve den samme gavnlige Virkning paa disse som paa Mad- jorden.