Agerbrugets Naturlove

88 Jordbunden. J Lysimeterne l. og II. ere næsten de somme Vandmæng- der filtrerede igjennem Jorden, medens dette ikke er Tilfældet med de to andre; derfor kunne ikkun de to forste sammenlignes i Henseende til Vandets Oplosningsevne. Af disse Forsog fremgaaer, at under de givne Forhold mindre end Halvdelen af det paa Marken faldne Vand naaede en Dybde af 6 Tommer, samt at en Million Vægtdele Vand optog fra de ikke gjodede Jordprøver I. og II. henholdsvis 2,37 og 2,03 Pund Kali, af de gjodede Prover III. og IV. henholds- vis 5,46 og 3,82 Puud. Disse Kalimængder udgjorde i den gjodede Jord i Gjennemsnit ikke mere, end hvad der efter Kro- cker findes i Drainvandet. Bygplanterne, der vare voxede i Lysimetret II., gave, be- regnet til en Flade med en Kvadratmeters Indhold, 137,3 Gram Kjerne og 147,9 Gram Straa, og i disses Aske var der, naar Kjernen antages at give 2,47 Procent, Stranet 4,95 Procent Aske, i Kjernen ......................0,823 Gram Kali, i Straaet ......................1,410 „ — ialt 2,233 Gram Kali. Kalimængden, som Vandet optog af Jorden i det forste Lysimeter, der ikke var besaact med Byg, udgjorde ialt 0,516, den som det optog af det andet 0,432 Gram. Forskjellen er 0,082 Gram. Naar man anser sig berettiget til heraf slutte, at For- mindskelsen af Kalimængden i Vandet fra det andet Lysimeter har havt sin Grund deri, at Kaliet er gaaet over i Bygplanten, fna vil deraf folge, at Planterne have optaget: ved det gjennemfivede Vands Medvirkning. . 0,082 Gram, umiddelbart fra Jorden ...................2,151 „ ialt 2,233 Gram, med Kalkjord fra Jsardalen; men et af disse gik istykker, fan at Van- det ikke kunde samles, hvorved det Resultat, foin det andet gav, taber sin Betydning, da der ikke kunde anstilles nogen Sammenligning.