Agerbrugets Naturlove

Jordbunden. 89 altsaa 96,4 Procent umiddelbart fra Jorden og 3,6 Procent fra Vandet, fra den forste Kilde 27 Gange saa meget som fra den sidste. Antage vi efter Resultatet af Udvadskningen af den med Komog stærkt gjodede Jord i Lysimetret III., at det Vand, der falder paa et Fladermn af 1 Hektares Storrelse ved at sive igjennem et sex Tommer tykt Lag Jord optager 12,65 Kilogr. Kali, og sammenligne vi dermed den Kalimængde, som en Kar- toffel- eller Roehost tager bort fra en Hektare, idet vi erindre, at en Middelafgrode af Kartofler i Knoldene indeholder 204 Kilo- grammer Aste, hvori 100 Kilogr. Kali, og en Middelafgrode af Roer indeholder 572 Kilogr. Aste, hvoraf 248 Kilogr. Kali, saa indsee vi let, at den af Regnen oploste Kalimængde, selv hvis den fuldstændig var optagen af Planten som Næring, dog kun vilde være tilstrækkelig til at forsyne en Ottendedel af de ind- hostede Kartoffelknolde og en Tyvendedel af Noerne med det notwendige Kali. Kalimængden i det igjennem Jorden sivede Vand angiver dcu Mængde Kali, som muligen kunde være ble- ven optaget, og da kun en forholdsvis ringe Deel af dette Vand kommer i Beroring nied Planterodderne, saaledes at det virkelig kan afgive Kali til disse, saa vil det være klart, at den igjen- nem Jorden sivende Oplosning kun spiller en meget ubetydelig Rolle i Ernæringsprocessen ved sine Bestanddele, ligesom ogsaa deus Mangel paa Ammoniak og Fosforsyre allerede beviser, at disse Stoffer ikke kunne forandre deres Plads i Jordbunden. Jordbunden maa indeholde en vis Mængde Fugtighed for at kunne afgive Næring til Planterne, nien det er ikke nodvendigt for disses Væxt at dette Vand er bevægeligt. Man veed, at stillestaaende Fugtighed i Jorden er skadelig sor de fleste Cultur- planter, og Drainingens heldige Indflydelse paa Planternes Udvikling beroer netop derpaa, at der stafsts Aflob for det Vand, der kan bevæge sig paavirket af sit eget Tryk, saaledes at kun det, der holdes tilbage af Haarrorsvirkningen befugter Jorden.