Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

95 Paa lignende Maade bleve ogsaa Voxtavler sammen- hæftede. Bestod en saadan Bog af to Tavler, kaldtes den diplychon, af tre triptychon, af flere polyp- ty ch on (egti. dobbelt, tredobbelt, llerdobbell sammenlagte Tavler). Flere saadanne sammenlagte «Tabulæ» dannede en Codex. Til Korrespondance benyttedes Voxtavler, paa hvilke Brevet blev skrevet og Svaret sendt tilbage; senere benyttedes de lil Koncipering af forskjellige Arbejder, som senere skulde renskrives paa Pergament. De romerske Konsuler plejede ved Tiltrædelsen af deres Embede at bortskjænke Elfenbens Diptycha, som udvendig vare prydede med Snitværk, indvendig overlrukne med Vox. Benævnelsen Diplychon anvendtes derefter paa Elfenbens Gjemmer for Pecgamentsblade, kostbare Haandskrifler o. lign. Hos Ægypterne og i Middelalderen skrev man ogsaa paa tynde Træplader, i Orienten paa Læder. Voxlavlerne fortrængles af Papyrus og senere af det mere varige Pergament, som tilmed lod sig beskrive paa begge Sider. Grundlæggelsen af et stort Bibliolhek i Pergamos under den romersk sindede Konge Eumenes d. 2den (197—158 f. Kr.) vækkede de ægyptiske Herskeres, Plole- mæernes, Skinsyge, og de forbød derfor Udførselen af Papyrus. Dette gav Anledning lil æt man lilberedte Dyrehudér, og det saaledes lildannede Stof blev efter Stedel, hvor del fremstilledes, kaldet charla Pergamena eller Pergament. Man benyttede dertil Huder af Gjeder, Kalve, Beder og ufødte Lam. i de første Aarhundreder efter vor Tidsregning op- stod den Luxus at farve Pergamentet med Purpur, og at skrive derpaa med Guld eller Sølv. Endnu i Middel- alderen maalte Skriveren selv tilberede sit Pergament. Man brugte ogsaa al vaske Papyrus eller skrabe Pergamentet og saaledes benytte Materialet endnu en Gang. 1 den senere Tid har man paa saadanne lo Gange beskrevne Codices («Palimpsester») ofte været i Stand lil ved kemiske Midler paany at bringe den oprindelige Skrift for Dagen, og paa denne Maade opdaget viglige Haandskrifler. Papiret Tindes beskrevet i Afsnit II. C. 2. Bøgernes Form var væsentlig afhængig af Skrive-