Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
95
Paa lignende Maade bleve ogsaa Voxtavler sammen-
hæftede. Bestod en saadan Bog af to Tavler, kaldtes
den diplychon, af tre triptychon, af flere polyp-
ty ch on (egti. dobbelt, tredobbelt, llerdobbell sammenlagte
Tavler). Flere saadanne sammenlagte «Tabulæ» dannede
en Codex. Til Korrespondance benyttedes Voxtavler,
paa hvilke Brevet blev skrevet og Svaret sendt tilbage;
senere benyttedes de lil Koncipering af forskjellige Arbejder,
som senere skulde renskrives paa Pergament. De romerske
Konsuler plejede ved Tiltrædelsen af deres Embede at
bortskjænke Elfenbens Diptycha, som udvendig vare prydede
med Snitværk, indvendig overlrukne med Vox. Benævnelsen
Diplychon anvendtes derefter paa Elfenbens Gjemmer for
Pecgamentsblade, kostbare Haandskrifler o. lign. Hos
Ægypterne og i Middelalderen skrev man ogsaa paa tynde
Træplader, i Orienten paa Læder. Voxlavlerne fortrængles
af Papyrus og senere af det mere varige Pergament,
som tilmed lod sig beskrive paa begge Sider.
Grundlæggelsen af et stort Bibliolhek i Pergamos
under den romersk sindede Konge Eumenes d. 2den
(197—158 f. Kr.) vækkede de ægyptiske Herskeres, Plole-
mæernes, Skinsyge, og de forbød derfor Udførselen af
Papyrus. Dette gav Anledning lil æt man lilberedte Dyrehudér,
og det saaledes lildannede Stof blev efter Stedel, hvor del
fremstilledes, kaldet charla Pergamena eller Pergament. Man
benyttede dertil Huder af Gjeder, Kalve, Beder og ufødte
Lam. i de første Aarhundreder efter vor Tidsregning op-
stod den Luxus at farve Pergamentet med Purpur, og
at skrive derpaa med Guld eller Sølv. Endnu i Middel-
alderen maalte Skriveren selv tilberede sit Pergament.
Man brugte ogsaa al vaske Papyrus eller skrabe Pergamentet
og saaledes benytte Materialet endnu en Gang. 1 den
senere Tid har man paa saadanne lo Gange beskrevne
Codices («Palimpsester») ofte været i Stand lil ved kemiske
Midler paany at bringe den oprindelige Skrift for Dagen,
og paa denne Maade opdaget viglige Haandskrifler. Papiret
Tindes beskrevet i Afsnit II. C. 2.
Bøgernes Form var væsentlig afhængig af Skrive-