Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
andre billedlige Fremstillinger havde til Formaal at prisgive
visse Personligheder for den offentlige Spot og Foragt, og
saaledes fremdeles. I det fra Tapet- og Tøjtrykningen
bekjendle Modellryk havde man et Middel til at fremstille
saadanne Billeder i flere Exemplarer. Som Forløbere for
Bogtrykkerkunsten fremtræde derfor Metal- og Træaflryk:
de første for det Meste kendelige paa det mere ujevne
og ulydelige Aftryk, fordi Farven ikke saa jevnt lod sig
fordele paa det polerede Melal, som paa Træformen. For-
uden Helgenbillederne, Fremstillinger af Evangelierne og
Legenderne og Smædebillederne, ere ogsaa Spillekortene
af væsentlig Betydning, da man til Fremstillingen af disse
betjente sig af flere Former med forskjellig Farve. Brev-
malerne bleve saaledes i det 15de Aarhundrede til
«Brevlrykkere» og «Formskærcre», som imod Slutningen
af Aarhundredet dannede egne Lang. Vel skulle Kineserne
allerede i det 6le Aarhundrede efter vor Tidsregning have
udøvet den samme Kunst, men den er hos dem bleven
staaende paa samme Trin. Til Billederne sluttede sig
efterhaanden ogsaa en Texl, i Form af el lille Vers eller
Bibelsprog under Billedel, senere opstod endogsaa hele
Sider med Skrift, som ligeledes blev udskaaren i Træplader.
Ved Aftrykningen betjente man sig endnu ikke af en
Presse, men af et Gnideredskab. Pladen blev overstregen
med Farve, det befugtede Papir lagt ovenpaa, og Bagsiden
af det blev kraftig bearbejdet med en Læderpude, saale-
des ät Omridsene fæstede sig til Forsiden, — en Frem-
gangsmaade, hvortil man endnu har noget Tilsvarende i
Avislrykkerierne ved de saakaldle «Børsleaftræk», kun at
man i Stedet for Gnidepuden benytter en Børste, for at
fremstille de første Korrekluraftryk. Det var ikke muligt
paa denne Maade at trykke paa begge Sider af samme
Blad, og man klæbede dem derfor parvis sammen med
Bagsiden mod hinanden. Kineserne og Japaneserne trykke
ligeledes kun paa den ene Side af deres tynde Plantepapir,
men klæbe ikke Bladene sammen. Smig. Afs. IX.
Af Bøger, som ere trykkede paa denne Maade med
faste Former, er der endnu levnet en temmelig anseelig
Bueher. Kunstindustrien. 7