Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

109 af Kobber- eller Staalstik., medens man i England mest beflitter sig paa Tonesniltet. En høj Grad af Fuldkom- menhed har Træsnittet opnaaet hos Kineserne og Japanc- serne, som hyppig ogsaa forene det medTonetryk, (s. S. 110) der ikke maa forvexles med det nylig omtalte Tonesnit. 3. Stentryk eller Lithografi. Tegningen udføres paa Kalksten med Fedlfarve, hvor- efter hele Overfladen befugles med Gunimislim, som ikke hæfter ved de med Farve bedækkede Sieder. Derefter paaføres den egentlige Trykfarve ved Hjælp af en Valse, og da denne Farve ligeledes er sammensat af fedtede Bestanddele, hæfter den kun fast ved selve Tegningen, men ikke ved de befugtede Dele af Stenen. Trykkes nu umiddelbart efter Paaføringen af Farven Papir mod Overfladen af Stenen, saa modtager dette Papir ct Aftryk af Tegningen. Teg- ningen udføres enten med kemisk (lithograflsk) Kridt, den saakaldle Kridtmanér, eller med kemisk Blæk, Pennemanéren; begge Stoffer beslaa hovedsagelig af Schellak, Talg og Kønrøg. Arbejdet udføres iøvrigt paa samme Maade, som naar man tegner med Kridt eller Pen paa Papir, kun niodLager Stenen ikke det kemiske Kridt ligesaa let som Papiret Sortkridtet, og det tykflydende lilhografiske Blæk fordrer særdeles fine og spidse Penne, som Lithografen sædvanlig selv skærer ud af tyndt Staal. Den Stenart, der bedst egner sig til dette Arbejde, er den saakaldle Solenliofener Sten, som brydes i Nærheden af Neuburg ved Donau. Til Pennetegningen slibes den ganske glat, til Kridllegningen holdes den noget ru. Skjøndt den paa Slcncns Overflade udførte Tegning kun i meget ringe Grad kan siges at være ophøjet, saa bør man dog nærmest henregne denne Fremgangsmaade tfl dem, ved hvilke Aftrykket tages fra en Overflade med ophøjet Præg. Dette lader sig stærkere fremhæve ved at man ætser Stenen ligesom forhen Kobberpladen, idetÆtse- vandet kun angriber de farvefri Steder. Dog anvender man ikke denne Fremgangsmaade, hvor Talen kun er om