Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
109
af Kobber- eller Staalstik., medens man i England mest
beflitter sig paa Tonesniltet. En høj Grad af Fuldkom-
menhed har Træsnittet opnaaet hos Kineserne og Japanc-
serne, som hyppig ogsaa forene det medTonetryk, (s. S. 110)
der ikke maa forvexles med det nylig omtalte Tonesnit.
3. Stentryk eller Lithografi.
Tegningen udføres paa Kalksten med Fedlfarve, hvor-
efter hele Overfladen befugles med Gunimislim, som ikke
hæfter ved de med Farve bedækkede Sieder. Derefter paaføres
den egentlige Trykfarve ved Hjælp af en Valse, og da
denne Farve ligeledes er sammensat af fedtede Bestanddele,
hæfter den kun fast ved selve Tegningen, men ikke ved
de befugtede Dele af Stenen. Trykkes nu umiddelbart
efter Paaføringen af Farven Papir mod Overfladen af Stenen,
saa modtager dette Papir ct Aftryk af Tegningen. Teg-
ningen udføres enten med kemisk (lithograflsk) Kridt,
den saakaldle Kridtmanér, eller med kemisk Blæk,
Pennemanéren; begge Stoffer beslaa hovedsagelig af
Schellak, Talg og Kønrøg. Arbejdet udføres iøvrigt paa
samme Maade, som naar man tegner med Kridt eller Pen
paa Papir, kun niodLager Stenen ikke det kemiske Kridt
ligesaa let som Papiret Sortkridtet, og det tykflydende
lilhografiske Blæk fordrer særdeles fine og spidse Penne,
som Lithografen sædvanlig selv skærer ud af tyndt Staal.
Den Stenart, der bedst egner sig til dette Arbejde, er den
saakaldle Solenliofener Sten, som brydes i Nærheden af
Neuburg ved Donau. Til Pennetegningen slibes den ganske
glat, til Kridllegningen holdes den noget ru.
Skjøndt den paa Slcncns Overflade udførte Tegning
kun i meget ringe Grad kan siges at være ophøjet, saa
bør man dog nærmest henregne denne Fremgangsmaade
tfl dem, ved hvilke Aftrykket tages fra en Overflade med
ophøjet Præg. Dette lader sig stærkere fremhæve ved at
man ætser Stenen ligesom forhen Kobberpladen, idetÆtse-
vandet kun angriber de farvefri Steder. Dog anvender
man ikke denne Fremgangsmaade, hvor Talen kun er om