Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
 112 kaldet efter dens Opfinder Daguerre, hvem det lykkedes i 1839 al fastholde del i el Camera obscura*) opfangede Billede af ydre Gjenslande paa en forsølvet og jodcret Kobberplade, saaledes at det i det Mindste ikke umiddel- bart senere blev forandret under Paavirkning af Dagslyset. Englænderen Fox Talbot erstattede kort efter Metalpladen med et med en Sølvoplosning befuglet Stykke Papir, paa hvilket de i Virkeligheden lyse Partier visle sig mørke, og omvendt de mørke fremlraadte lyse. Bliver nu delte «negative Billede» gjort gjennemsigligt og anbragt oven paa et andel Stykke Papir, der ligeledes er gjort modtageligt for Lysindvirkningerne, og udsættes endelig begge, efler at være anbragte mellem lo Glasplader, for Solslraalcrne, saa virke disse paa det undersle friske Blad der, hvor det øverste er ufarvet, medens de Steder, der bedækkes af de mørke Partier, ikke paavirkes og derfor vedblive at være lyse. Paa denne Maade fremtræder Lys og Skygge allsaa paa dette andet Blad atter paa deres naturlige Steder. Det er delte Billede, som kaldes det « positive». Denne Fremgangsmaadc modlog en yder- ligere og meget vajscnllig Forbedring 1850 ved Claude Marie Frangois Niépce de Sainl-Victor (en Slægtning af Nicephore Niépce, Daguerrcs Medarbejder), som i Stedet for del ikke ganske gjennemsigtige Papir anvendte en Glasplade med cl jøderet Overtræk (Stivelse, Pergamenllim Æggehvide og i den nyere Tid Kollodium), paa hvilket det negative Billede dannede sig. Lysbilleder paa Papir, som i Begyndelsen kaldtes Talbo ty pi er, kaldes nu udeluk- kende Fotografier. Det store Forbrug af Sølv ved Fremstillingen af Fo- tografierne har givet Anledning til Forsøg med forskjcHige andre, mindre kostbare Stoffer. Ved Anvendelse af krom- surt Kali i en Gelatineopløsning faar man de saakaldle Tusclifotografier. Naar nemlig et Stykke saaledes præpareret Papir, efler at have været udsat for Lysind- virkningen i Camera’ct, udskylles i Vand, saa opløser *) Opfunden af Neopolitaneren Porta i det 16de Aarhundrede.