Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

120 X. Glas. Glasset bestaar af Kiselsyre (Sand, Kvarts), som ved Tilsætning af Flusmidler, som Kali eller Natron, Kalk og Blyille, er gjort smelteligt, og efter at der til denne Blan- ding i fintdel t Tilstand cr tilsat forskjcllige Aflarvningsmid- ler, udsættes den i Smelteovnen for en meget høj Tem- peratur, hvorved den bliver Ilydende. Glasset er deslo fuldkomncre jo klarere og mere gjennemsigtigl det er, og jo større Haardhed og Giands det er i Besiddelse af. Ved Tilsætning af Kalk opnaas de sidst nævnte Egenskaber, Blyilte gjør det mere gjennemsigtigl, men formindsker Haardhedcn. De simplere grønne og brune Glassorter (f. Ex. Ølflasker) ere ikke farvede ad kunstig Vej, men Farven hidrører fra Tilstedeværelsen af Jernilte; kivrigt kunne ogsaa selve Affarvningsmidlerne, som f. Ex. Brun- stenen, i Tidens Lob indvirke skadelig paa Gjennemsigtig- heden; det sidst nævnte Stof er saaledes ofte Aarsagen til den violette Farve, som Vindusruder efterhaanden faa, naar de i lang Tid have været udsatte for Solens Paa- virkning. Farveløst eller saakaldt «hvidt» Glas deles efter Finheden i Rudeglas, slebet Glas, Kron — Spejl — Krystal- og Flintglas (til optiske Instrumenter) samt Slrass (til uægte Ædelstene, opnævnt efter Opfinderen af de kunstige Dia- manter, Joseph Strasscr i Wien). Det farvede Glas er tidligere omtalt under Afsnittet Email. De fint pulveriserede Dele, hvoraf Glasmassen sam- mensættes, kommes efterhaanden i Diglerne, der ere lavede af ildfast Ler, og anbragte i den hvælvede Ovn, hvor de ophedes. De Luftarter, der udvikles under Smeltningen, naar Temperaturen har naaet den fornødne Højde, trænge op til Overfladen i Form af Blærer; ligeledes afsondres her alle de fremmede Stoffer, som ikke kunne forbinde