Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
131
anden mod Opstillingen, og samtidig bevæges altsaa Form-
skiven rundt. Paa denne lægges en Klump Ler af pas-
sende Størrelse, i hvilken Arbejderen, efter først at have
befugtet begge sine Hænder, trykker Tommelfingrene,
medens de øvrige Fingre benyttes til at danne Karrets
Vægge og Bund. Det kommer an paa al holde Tommel-
fingrene nøjagtig, i Midlen, eller i al Fald kun jevnt og
langsomt at fjerne dem derfra; derved opnaas, idet Skiven
stadig drejes rundt, at Karret bliver fuldkomment rundt.
Karrets Højde og dets Omfang for neden, for oven og paa
Midten bestemmes i Forvejen ved Hjælp af en lodret
staaende Tværstang, hvorfra der udgaar vandrette Fiske-
bensstænger. Man anvender ogsaa undertiden Skabeloner
at Iræ eller Metal, i hvilke Karrets Profil er udskaaret,
og idet nu Lermassen under Omdrejningen føres forbi
Skabelonens Kant, antager den dennes Form.
Teglslen, Tallerkener og Beholdere, hvoraf der skal
dannes flere af samme Form, som Underkopper, Kummer
og lignende Sager, presses i Former. Finere Varer mod-
tage kun deres foreløbige Form paa Skiven eller ved
Formning, men gaas derpaa efter med Mejsel og afglattes,
for tilsidst, naar de ere fuldkommen tørre, at modtage
Glasur.
Glasur (af det franske glacer, at glatte) er et glas-
agligt Overtræk, der dels kan tjene til at forskjønne Gjcn-
standen, dels til at gjøre den uigennemtrængelig for
Vædske. Glasurens Sammensætning retler sig efter den
Masse, paa hvilken den skal anbringes. Til de simple
Potlemagervarer anvendes en Glasur af kiselsurt Blyilte i
i Forbindelse raed kiselsur Lerjord; det saakaldte saltgla-
serede Tøj, Stentøjet, som Sylle og Smørkrukker, Vand-
ledningsrør o. s. v. «sintrer» vel under Brændingen, saa
at det bliver tæt, glasagligt og uigennemtrængeligt for
Vædske, men faar dog for Udseendets Skyld en gjennem-
siglig Glasur. Til PorceHænet anvendes som Glasur en
uigjennemsiglig, tungsmeltelig Email. Efter Glaseringen
foretages Brændingen i særligt indrettede Ovne, der ere
afpassede efter del forskjellige Materiale, der skal behandles;
9*