Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
131 anden mod Opstillingen, og samtidig bevæges altsaa Form- skiven rundt. Paa denne lægges en Klump Ler af pas- sende Størrelse, i hvilken Arbejderen, efter først at have befugtet begge sine Hænder, trykker Tommelfingrene, medens de øvrige Fingre benyttes til at danne Karrets Vægge og Bund. Det kommer an paa al holde Tommel- fingrene nøjagtig, i Midlen, eller i al Fald kun jevnt og langsomt at fjerne dem derfra; derved opnaas, idet Skiven stadig drejes rundt, at Karret bliver fuldkomment rundt. Karrets Højde og dets Omfang for neden, for oven og paa Midten bestemmes i Forvejen ved Hjælp af en lodret staaende Tværstang, hvorfra der udgaar vandrette Fiske- bensstænger. Man anvender ogsaa undertiden Skabeloner at Iræ eller Metal, i hvilke Karrets Profil er udskaaret, og idet nu Lermassen under Omdrejningen føres forbi Skabelonens Kant, antager den dennes Form. Teglslen, Tallerkener og Beholdere, hvoraf der skal dannes flere af samme Form, som Underkopper, Kummer og lignende Sager, presses i Former. Finere Varer mod- tage kun deres foreløbige Form paa Skiven eller ved Formning, men gaas derpaa efter med Mejsel og afglattes, for tilsidst, naar de ere fuldkommen tørre, at modtage Glasur. Glasur (af det franske glacer, at glatte) er et glas- agligt Overtræk, der dels kan tjene til at forskjønne Gjcn- standen, dels til at gjøre den uigennemtrængelig for Vædske. Glasurens Sammensætning retler sig efter den Masse, paa hvilken den skal anbringes. Til de simple Potlemagervarer anvendes en Glasur af kiselsurt Blyilte i i Forbindelse raed kiselsur Lerjord; det saakaldte saltgla- serede Tøj, Stentøjet, som Sylle og Smørkrukker, Vand- ledningsrør o. s. v. «sintrer» vel under Brændingen, saa at det bliver tæt, glasagligt og uigennemtrængeligt for Vædske, men faar dog for Udseendets Skyld en gjennem- siglig Glasur. Til PorceHænet anvendes som Glasur en uigjennemsiglig, tungsmeltelig Email. Efter Glaseringen foretages Brændingen i særligt indrettede Ovne, der ere afpassede efter del forskjellige Materiale, der skal behandles; 9*