Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

146 hovedsagenlig derved, at Fajence- og Majolikafabrikationen forfaldt. Snart vaagnede overalt en ivrig Bestræbelse efter at fremstille delle Stof, som paa Grund af den lange, og den Gang meget omstændelige Transport, var meget dyrt. Da disse Belræbelser endnu ikke kunde støttes af de kemiske Kundskaber og Undersøgelsesmethoder, som Industrien nu raader over, maatle man betræde Forsøgenes langsomme Vej. Derved naaede man først til Opfindelsen af det kunstige, bløde Porcellæn, som først fabrikeredes i St. Cloud 1695. Det indeholdt slet ikke det ægte Por- cellæns karakteriske Bestanddele, Kaolin og Feldtspalh. Gjennemsigligheden tilvejebragtes ved Salte, ved Tilsætning af Sæbe blev Stoffet gjort plastisk, og Glasuren var en blyholdig Glasart. En vis Morin nævnes som Opfinder heraf. Fra Midten af det 18de Aarhundrede dreves Fabri- kationen i Sévres, hvis storartede Fabrik, under Ludvig den 15de blev gjort li) en kongelig. Da man 1768 opdagede et Kaolinlag i Frankrig (ved Saint-Yrieix i De- partementet Vienne), fortrængte det ægte her efterhaanden det bløde Porcellæn, og fra 1804 ophørte man i Sévres at fremstille delte sidste. Æren for anden Gang at have opfundet Porcellænet tilkommer den tydske Alkymist Johann Friedrich Boliger (1682—1719) fra Schleiz i Voigtlandet, som, efter Op- fordring af Kemikeren Tschirnhaus i Dresden søgte efter «de Vises Sten», i Aaret 1704 blev ledel til Opdagelsen af det saakaldle røde (uigjennemsiglige) Porcellæn ved Anvendelsen af Smeltediglér af ejendommelig Masse, og endelig nogle Aar senere i Pudderet paa sin Paryk fandt del længe eftersporede Kaolin, hvoraf der blev fundet el Lag i Nærheden af Schneeberg. I Aarel 1709 lykkedes det ham første Gang al fremstille hvidt, gjennemsigtigt Porcellæn. Den nu paa Slotlet i Meissen indrettede Fabrik efterlignede ikke blot i Massen, men ogsaa i For- men og Dekorationen med den ydersle Troskab det kine- siske Porcellæn. De ældste Arbejder herfra have som Mærke en Sammenslyngning af Bogstaverne A. R. P. (Au- gustus Rex Poloniæ) eller en Slags Æskulapstav, eller to