Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
167
XIV, Plastik i blødere Stoffer,
Billedskærere og Drejere arbejde ogsaa i Knokler,
Horn, Stenkul og andre Stoffer. Del vigligste er Elfen-
benet, som iøvrigt ikke blot anvendes som Benævnelse
paa Elefantens Tænder, men ogsaa paa Hvalrossens og
paa Tænder og Knokler af Dyr fra Forverdenen (fossilt
Elfenben). Saavel disse Stoffer, som ogs^aa Horn, Skild-
padde o. s. v. lade sig ikke blot bearbejde paa Drejerbæn-
ken eller med Mejselen, men lade sig ogsaa blødgjøre
ved Kogning, saa de kunne bøjes og presses. Her maa
fremdeles nævnes Stoffer som Kokosnøddens Skal, der kan
benyttes til Bægere og Skaaler, det saakaldte vegetabilske
Elfenben (Frugten af en Palraearl) og Stenkul, der alle
kunne anvendes ti] mindre plastiske Arbejder; endelig
Guttaperka og Kautschuk, som kan smeltes og blandes
med andre Stoffer, og derefter lade sig presse i alle op-
tænkelige Former, navnlig egner det sig til skuffende at
efterligne andre Stoffer, som Kul, Horn, Skildpadde o.s.v.
Elfenbenet har i Oldtiden været benyttet i langt højere
Grad end nu til plastiske Arbejder. Det anvendtes saaledes
til større Statuer, navnlig til Kjøddelene, medens Klædebon,
Vaaben o. s. v. udførtes i Guld: de saakaldte krysele-
fantine (Guldelfenbens) Billedstøtter, li] hvilke f. Ex. hen-
hørte en Statue af Zeus og en af Athene i Parthenon i
Alhen. Som beslægtet hermed kan nævnes de mindre
Afgudsbilleder, som endnu den Dag i Dag udføres i Ost-
indien i Elfenben med Metalprydelser.
De med Skulplurarbejder prydede Bind paa Diptykerne
og Triplykernc have all tidligere været omtalte. Ilos
Romerne anvendtes Diptykerne først som Skrifltavler, Breve
eller som «Adresser» i den nu brugelige Forstand paa
højtidelige Skrivelser, og som Diplomer. I Middelalderen