Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kulstof enten ved den saakaldte Essefriskning, ved hvilken
det i en Esse udsættes for en stadig fornyet Luftstrøm,
eller ved «Puddlingen» i en stor Flammeovn, og bliver
derved til Smedejern. Staalet fremstilles endelig ved at
berøve Sløbejernet en mindre Del af sit Kulstof eller ved
at tilføre Kulstof til Smedejernet.
Raajernet, Sløbejernet, smelter i stærk Hvidglød-
hede, det er usmidigf. og kan ikke svejses, fordi det ikke,
som Smedejernet, bliver klæbrigt ved Ophedning, hvorved
lo Stykker kunne forbindes til ét; derimod kan det støbes.
De forskjellige Arler adskille sig ved deres forskjellige
Haardhed, Sprødhed og Farve, og ved Brudet, som kan
være grovt- eller finlkornet, bladet o. s. v.
Smedejernet, Stangjernet er smidigt, men næsten
usmelleligt, i Rødglødhede strækbart, og svejseligt i Hvid-
glødhcde. I Brudet er det kornet eller finltakket, men
bliver ved Forædling senet.
Staalet smelter lettere end Smedejernet, dog ikke
saa let som Raajernet, det kan smedes og svejses, Brudet
er kornet, aldrig senet. Ved Neddypning i glødende Til-
stand i koldt Vand «hærdes» del. Ved paany at opvarme
det og afkøle det langsomt kan man berøve det hærdede
Staal en Del af dets Sprødhed og Haardhed (»Anløbning»,
«EfterIøbning»), og den blanke Overflade modtager da paa
Grund af en svag Iltning efter Opvarmningsgraden for-
skjellige Farver (det «anløber»), fra Bleggult gjennem
Møikegull, Lyserødt og Mørkerødt, Violet og Blaat til Blaa-
grønl, hvorefter Farverækken gjentages mattere indtil Graat;
og man er derved i Siand til at afgjøre, naar Staalet har
faaet den forønskede Haardhedsgrad. Støbeslaalet (opfun-
det i England 1740) vindes i Regelen ved Smeltning af
en Masse smaa Slaalskiver. Staalet lader sig ogsaa sam-
mensmelte med andre Metaller, som Jern, Sølv o. s. v.
Det ægte Damascenerstaal, som har sit Navn efter
Byen Damaskus, er en fin, traadet Blanding af blødere og
haardere Staal. Kunstig Damast faas ved at sammen-
svejse tynde Staal- og Jernstykker, ordnede regelmæssig.
Overstryges den blankslebne Overflade af saadan kunstig