Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
Kulstof enten ved den saakaldte Essefriskning, ved hvilken det i en Esse udsættes for en stadig fornyet Luftstrøm, eller ved «Puddlingen» i en stor Flammeovn, og bliver derved til Smedejern. Staalet fremstilles endelig ved at berøve Sløbejernet en mindre Del af sit Kulstof eller ved at tilføre Kulstof til Smedejernet. Raajernet, Sløbejernet, smelter i stærk Hvidglød- hede, det er usmidigf. og kan ikke svejses, fordi det ikke, som Smedejernet, bliver klæbrigt ved Ophedning, hvorved lo Stykker kunne forbindes til ét; derimod kan det støbes. De forskjellige Arler adskille sig ved deres forskjellige Haardhed, Sprødhed og Farve, og ved Brudet, som kan være grovt- eller finlkornet, bladet o. s. v. Smedejernet, Stangjernet er smidigt, men næsten usmelleligt, i Rødglødhede strækbart, og svejseligt i Hvid- glødhcde. I Brudet er det kornet eller finltakket, men bliver ved Forædling senet. Staalet smelter lettere end Smedejernet, dog ikke saa let som Raajernet, det kan smedes og svejses, Brudet er kornet, aldrig senet. Ved Neddypning i glødende Til- stand i koldt Vand «hærdes» del. Ved paany at opvarme det og afkøle det langsomt kan man berøve det hærdede Staal en Del af dets Sprødhed og Haardhed (»Anløbning», «EfterIøbning»), og den blanke Overflade modtager da paa Grund af en svag Iltning efter Opvarmningsgraden for- skjellige Farver (det «anløber»), fra Bleggult gjennem Møikegull, Lyserødt og Mørkerødt, Violet og Blaat til Blaa- grønl, hvorefter Farverækken gjentages mattere indtil Graat; og man er derved i Siand til at afgjøre, naar Staalet har faaet den forønskede Haardhedsgrad. Støbeslaalet (opfun- det i England 1740) vindes i Regelen ved Smeltning af en Masse smaa Slaalskiver. Staalet lader sig ogsaa sam- mensmelte med andre Metaller, som Jern, Sølv o. s. v. Det ægte Damascenerstaal, som har sit Navn efter Byen Damaskus, er en fin, traadet Blanding af blødere og haardere Staal. Kunstig Damast faas ved at sammen- svejse tynde Staal- og Jernstykker, ordnede regelmæssig. Overstryges den blankslebne Overflade af saadan kunstig