Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

172 det med andre, mindre sprøde Metaller, der bedre mod- staa Iltens Paavirkning, saaledes med Kobber, Støbejern, Tin og Bly. Det saakaldle hvide Messing, som egner sig til Kunslstøbning, beslaar af 8 Dele Zink, 1 Del Kobber og 1 Del Støbejern. Zink kom tidligere fra Kina og Indien, og gik i Handelen under Navn af Tulanego; den nu brugelige Benævnelse skyldes Paracelsus (Alkymist, død 1541 i Salzburg, hans egentlige Navn var Bornbaslus). Først fra Midlen af forrige Aarhundrede blev delle Metal fremstillet i Europa. 4. Tin er næslen sølvhvidt med et blaaligt Skjær; meget blødt og bøjeligt, af vexlende Brud, egner sig til Støbning, an- gribes ikke let i Luften og modtager stærk Giands ved Polering. Del legeres gjerne med Bly. Af en Blanding af 29 Dele Tin og 19 Delo Bly forfærdiges dc bekjendle Tinbrillianter eller Fahlunor Brillanter: man dypper facetterede, slebne Glasstykker i den smeltede Masse, som bliver hængende ved Glasset som el tyndt Overtræk, og, naar den afkjøles, giver et fordybet Aflryk af delle. Be- tragtede i Afstand gjøre de spejlblanke Fordybninger samme Indtryk som ophøjede, slebne Gjenslande. Man kan ogsaa fremstille dem ophøjede ved al anvende fordybede Glas- former. Sammensætninger af Tin, Antimon og mindre Dele af andre Metaller forekomme under forskjellige Navne, som Brilania Aletal, Algiersk Melal, Pewler o. s. v. ,• og anvendes navnlig til mindre Husholdningssager, som Skeer, Bægere o. lign. Til Afstøbning af Mønter og Medailler benylles Blandinger af Tin, Bly Vismulh o. s. v. Oldtidens Folk bleve bekjendle med Tinnet ved Kel- terne; llovedfindesledel var England, hvor del endnu hyppig anvendes til Fremstilling af Kar, Kruse og Tallerkener. Før Opfindelsen af Glasspejle beljenle man sig af Spejle af Tin.