Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
179 ningen beslaar i det Væsentlige deri, at Metalstykket bringes ind mellem to Valser, hvis krumme Overflader ere anbragte i lidt ringere Afstand fra hinanden end Metal- tykkelsen; den ene Valse hviler over den anden, og de drejes rundt om deres Axer i modsatte Retninger. Ved Gnidningsmodstanden trækkes Metallet ind i Rummet mellem Valserne, og træder ud paa den anden Side tyn- dere og mere udstrakt. Paa denne Maade dannes gjerne Blik af Jern, Kobber, Messing o. s. v., ved haardere Metaller anvendes ogsaa llamring. Sølv og Guld udliamres forst og valses derefter. Bladguld og Bladsølv, som an- vendes af Bogbindere, Læderarbejdere, Porlefeuillefabrikanter og Andre til Forgyldning og Forsølvning, er tyndt Blik, som af Guldslageren udhainres til den yderste Grad af Tyndhed. Flere Blade bearbejdes samtidig, forst mellem Pergament, senere mellem fine Iludformer («Guldslagerhud», som er Overhuden af Oxeblindlarmen), for at de ikke skulle hæfte sammen. Affaldet fra dette Arbejde rives fint sammen med forskjellige Kemikalier, og giver det saakaldte Muslingguld eller Malerguld, Malersølv og Bronce- farver. Uægte Bladguld og Messingfolic (Flager- eller Flitterguld), uægte Bladsølv og Tinfolie (Stanniol) dannes paa lignende Maade henholdsvis af Tombak, Nysølv eller Tinlegeringer. Til Tra ad trækning en anvendes «Trækkejernet», en Metalplade af hærdet Slobejcrn, 1/tn til 1 Tomme tyk, og forsynet med flere Huller af forskjcllig Størrelse. Me- talstangen, hvoraf Traaden skal dannes, tilspidses i den ene Ende, og denne stikkes ind i Hullet, som er. lidt snevrere end Stangens Tvermaal; denne trækkes derpaa helt igjennem Hullet, derefter paa lignende Maade gjennem det næste endnu snevrere, og saaledes fremdeles. Træk- ningen udføres ved Hjælp af en Tang (Haandtang, Stød- tang eller Slæbelang) eller ved svagere Traad med en Skive, til hvis Omkreds Traadenden befæstes, hvorpaa Skiven drejes rundt, og saaledes baade udforer Trækningen og Opviklingen. Paa denne Maade fremstilles ogsaa Guld og Solvtraad til Kjæder, Filigranarbejde o. s. v.; det 12*