Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
Assyrien. Et Fortrin har Fletningen frem for Vævningen, det
nemlig, at de enkelte Traade, Strimler o. s. v. ikke nød-
vendigvis behøve at krydse hverandre vinkelret, men at
der ved Indskydning af skraa Strimler kan skaffes mere
Afvexling tilveje i Mønsteret.
Nogen egentlig Uddannelse har Fleltekunsten ikke
modtaget siden sin første Oprindelse. Dens Anvendelse
indskrænker sig til Fremstillingen af Tæpper og M aat ler
eller Kurvefletninger. Til de to første benyttes Straa
eller Bast, Mønsleret frembringes ved de enkelte Bestand-
deles forskjellige Farve, ofte ogsaa ved at tage Silke eller
Guldlraade med til Hjælp. Fortrinlige Arbejder i denne
Retning levere de Folk, som paa Grund af Klimaet ere
henviste til Brugen af kjolige Tæpper og Teltforhæng, der
tillade Gjenneinslrømning af Luften. For os er Kurveflet-
ningen af større Betydning; imellem begge staar Forfærdigel-
sen af flettede Sæder og spaltede Vidier eller Spanskrør.
Straahalteflelningen holder sig i det Hele taget i beskeden Af-
stand fra Kunsten, det Samme gjælder ogsaa om flere
gnende Haandgj erninger, der nærmest henhøre til Hus-
fliden, som Tilvirkning af Blomster, Ringe og lignende
Sager af Haar, Slraafletning o. s. v.
B. Vævning.
1. Vævets Fremstilling.
Til at fremstille vævede Sloffer behøves en Maskine,
Vævestolen, som enten kan sæltes i Bevægelse ved
Hjælp af Hænder og Fødder eller (den mekaniske) ved
Damp-, Vand- eller anden Bevægekraft. Det egentlige Væv be-
slaar af to Traadsyslemer, som skære hinanden under ret
Vinkel; de efler Stykkets Længde løbende Traade kaldes
Kjede n eller Rendingen, de- paalvers løbende Islætten.
Har hver Islæltraad under hele sit Løb afvexlende én
Kjedelraad over og derefter én under sig, og gaar lige