Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
53
foregik paa en ret ejendommelig Maade; Undersøgelser af
saadanne Arbejder, der fremstille menneskelige Figurer,
have nemlig paavist, at Syningen begyndte midt paa Kin-
den, og at Traaden blev fort spiralformig i et Slags Kjede-
sting om dette Midtpunkt. Saaledes ere alle Kjøddelene
behandlede, ved de øvrige Parlier afvexler rund og lige
Syning. Naar Broderiet var syet færdigt, saa anbragte man,
hvor det krævedes, Fordybninger i det ved Hjælp af et
fortil afrundet, svagt opvarmet Stykke Jern, og gav saaledes
det Hele et reliefagtigt Udseende. Hvad man med el fransk
Udtryk kalder appliqué (tidligere «rapport») eller, som
Italienerne, Mosaik (commesso), nemlig Ornamenter, ud-
skaarne af ét Stof og syede paa et andet, forekommer
ligeledes tidlig, navnlig ved gejstlige Klædninger, Forhæng
o. lign., enten selvstændig eller blandet med Fladsyning,
eller ogsaa hjulpet efter med Maling. I Østerlandene laves
paa denne Maade navnlig smukke Bordlæpper. Man klæber
de enkelte Klædestumper paa Tøjet, syer dem fast langs
Randene og broderer derefter Stængler, Ranker o. s. v. til.
Saavel lil Befæstelsen af de enkelte Stykker Tøj, som til
selve Syningen af Stænglerne, betjener man sig af Ejede -
sting; Traaden befæstes nemlig paa Undersiden af Tojet,
og danner, idet den gaar op og alter tilbage gjennem
samme Hul, en Lokke paa Oversiden, gjennem hvilken
Traaden trækkes, naar den næste Gang stikkes op. Hvert
Sting er altsaa dobbelt paa Oversiden af Tøjet, paa Under-
siden derimod enkelt, og danner saaledes virkelig en Slags
Kjede. Østerlænderne udføre denne Syning med Naal,
ellers betjener man sig af en fin lille Krog, for at trække
Løkkerne frem.
Broderi med Guld- og Sølvlraade, Ædelstene, Koraller,
Glas o. s. v. blomstrede i Middelalderen, navnlig i Venedig
og Sydtydskland.
Herhen hører ogsaa Reliefsyningen, ved hvilken
de virkede Figurer faa et Underlag af Papir, Pap, Klæde
eller andet Lignende, for al træde ophøjede frem. Da Guld-
broderiet var almindeligere i Brug bleve saadanne Underlag
for Figurer af Mennesker eller Dyr modellerede med slor