Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
53 foregik paa en ret ejendommelig Maade; Undersøgelser af saadanne Arbejder, der fremstille menneskelige Figurer, have nemlig paavist, at Syningen begyndte midt paa Kin- den, og at Traaden blev fort spiralformig i et Slags Kjede- sting om dette Midtpunkt. Saaledes ere alle Kjøddelene behandlede, ved de øvrige Parlier afvexler rund og lige Syning. Naar Broderiet var syet færdigt, saa anbragte man, hvor det krævedes, Fordybninger i det ved Hjælp af et fortil afrundet, svagt opvarmet Stykke Jern, og gav saaledes det Hele et reliefagtigt Udseende. Hvad man med el fransk Udtryk kalder appliqué (tidligere «rapport») eller, som Italienerne, Mosaik (commesso), nemlig Ornamenter, ud- skaarne af ét Stof og syede paa et andet, forekommer ligeledes tidlig, navnlig ved gejstlige Klædninger, Forhæng o. lign., enten selvstændig eller blandet med Fladsyning, eller ogsaa hjulpet efter med Maling. I Østerlandene laves paa denne Maade navnlig smukke Bordlæpper. Man klæber de enkelte Klædestumper paa Tøjet, syer dem fast langs Randene og broderer derefter Stængler, Ranker o. s. v. til. Saavel lil Befæstelsen af de enkelte Stykker Tøj, som til selve Syningen af Stænglerne, betjener man sig af Ejede - sting; Traaden befæstes nemlig paa Undersiden af Tojet, og danner, idet den gaar op og alter tilbage gjennem samme Hul, en Lokke paa Oversiden, gjennem hvilken Traaden trækkes, naar den næste Gang stikkes op. Hvert Sting er altsaa dobbelt paa Oversiden af Tøjet, paa Under- siden derimod enkelt, og danner saaledes virkelig en Slags Kjede. Østerlænderne udføre denne Syning med Naal, ellers betjener man sig af en fin lille Krog, for at trække Løkkerne frem. Broderi med Guld- og Sølvlraade, Ædelstene, Koraller, Glas o. s. v. blomstrede i Middelalderen, navnlig i Venedig og Sydtydskland. Herhen hører ogsaa Reliefsyningen, ved hvilken de virkede Figurer faa et Underlag af Papir, Pap, Klæde eller andet Lignende, for al træde ophøjede frem. Da Guld- broderiet var almindeligere i Brug bleve saadanne Underlag for Figurer af Mennesker eller Dyr modellerede med slor