Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
57 gamle venetianske Kniplinger deles i: punto a reticella (Netkniplinger), ensbetydende med «græske Knip- linger» , udsyede med Knaphulsting; punto tagliato (beskaarne), gjennembrudl Broderi; punto in aria (K. uden Grund), Guipure; punto tagliato a fogliani (Bladknipl.) eller a relievo, de berømteste venetianske Kniplinger, gros point, de Venise, Guipure med stærkt underlagt Omrids, kunstig udfyldte Blomster, omgivne med Perler, hyppig besatte med Takker, de forekomme saavel i Silke som ubleget Lærred; punto a gropo, knyttede Kniplinger, af samme Slags, som de, der anvendes paa Romerindernes Hovedtøj; burato, grove Kniplinger paa Kanevasgrund; punto di Venezia, de fine, i talløse Varieteter forekommende, venetianske Kniplinger. Af de italienske syede Kniplinger vare, næst efter de venetianske, Majlænder Kniplingerne de berømteste. I Genua bleve de ikke syede, men kniplede. Ejendommelig for de gen u es i ske Kniplinger cr Guipure uden Grund eller réseau, en musselinagtig Grund med sexkantede Masker. I Albissola, paa Vejen fra Savona til Genua, blev der forfærdigel Kniplinger af sorte og hvide Linnedtraade, eller af Silketraade i forskjellige Farver, for Byerne i Spanien, og Brudeslør for hele Italien. Man fabrikerede ogsaa der Kniplinger af Aloefibre, enten med deres natur- lige mælkehvide Farver, eller farvede sorte. Fra Genua og Omegn udførtes endelig ogsaa de ualmindelig sirlige Macramé’s, lange kniplede Fryndser (især til Damasktøjer), udforle med stor Kunstfærdighed. Points d’Espagne, spanske Kniplinger vare meget yndede i Frankrig i Ludvig d. 14des første Regjeringsaar; de vare undertiden farvede, indvirkede med Sølv og Guld. Det var især Joder, som gav sig af med denne Industri. I Klostrene blev der til kirkeligt Brug lavet linnede Knip- linger, saavel syede som kniplede. At Kniplekunsten for lang Tid tilbage var kjendt i Nederlandene godlgjøres ved de talrige Billeder af Personer i Kniplingskraver o. s. v., og et Alterbillede i Byen Lowen, udført 1495 af den bekjendte hollandske