Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
69
efter de forskjellige Figurer, Kvadrater, forskudte Firkanter,
Kredse, Stjerner o. s. v., og af disse Hylstere udskæres
Randene, der begrændse Cellerne.
1 Japan anvendes denne Slags Emaillering ogsaa paa
Porcellæn. Broncelraadene maa i saa Fald befæstes
paa Porcellænet med el eller andet Bindemiddel, men senere
fastholdes de af selve Emailen, efter at denne er smeltet
fast paa Grunden; det vilde ikke være muligt at lodde
Metallet til Porcellænet paa Grund af disse lo Sloffers
meget forskjellige Smeltegrad.
Fra det 16cle Aarhundrede gives der Celleemaillering
med gjennemsigtig Email paa en ligeledes gjennemsigtig,
grøn, purpurrød, hyppigst blaa Grund. Ifølge Darcel
(Nolices des émaux cl l’orfévrerie, Paris 1867) anvendte
man følgende Fremgangsmaade: Tegningen indgraveredes
paa en Plade af Bjergkrystal eller Krystalglas, og det
saaledes, at de fremslaaende Rande bleve udhulede (under-
skaarne), hvorved altsaa. Cellerne fik større Udstrækning
for neden end for oven. I Cellen blev derefter indpasset
en noget større Guldplade, hvorpaa atter Emailen anbragtes,
for derpaa at indbrændes ved en noget lavere Varmegrad
end Krystalglassets Smeltepunkt. Efter Poleringen fik. det
Hele et saakaldt Folie (et tyndt Metalblad, af samme Slags
som del, der anvendes til Underlag for Ædelstene), som
farvede Krystalglasset uden at forandre Farven af Emailen
i Guldcellen. Denne Slags Email kaldles Email en
resiile sur verre (E. i Net paa Glas).
Endelig forekommer, men kun som stor Sjeldenhed,
Beholdere, som udelukkende bestaa af gjennemsigtig Email
og Guldtraad, der danne Indfatningen for de enkelle Email-
slykker, ligesom Blyet ved de gamle Kirkeruder. Frem-
gangsmaaden blev iøvrigl holdt hemmelig; dog er det
næppe muligt andet end at Metallet, som oprindelig har
tjent som Grundlag (Excipient) for Emailen senere er skaffet,
bort ad kemisk Vej, ved Ætsning, Slibning eller paa
lignende Maade. Benvenulo Cellini beskriver et saadant
Bæger, som tilhørte Frants d. 1ste af Frankrig. For nylig