Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
69 efter de forskjellige Figurer, Kvadrater, forskudte Firkanter, Kredse, Stjerner o. s. v., og af disse Hylstere udskæres Randene, der begrændse Cellerne. 1 Japan anvendes denne Slags Emaillering ogsaa paa Porcellæn. Broncelraadene maa i saa Fald befæstes paa Porcellænet med el eller andet Bindemiddel, men senere fastholdes de af selve Emailen, efter at denne er smeltet fast paa Grunden; det vilde ikke være muligt at lodde Metallet til Porcellænet paa Grund af disse lo Sloffers meget forskjellige Smeltegrad. Fra det 16cle Aarhundrede gives der Celleemaillering med gjennemsigtig Email paa en ligeledes gjennemsigtig, grøn, purpurrød, hyppigst blaa Grund. Ifølge Darcel (Nolices des émaux cl l’orfévrerie, Paris 1867) anvendte man følgende Fremgangsmaade: Tegningen indgraveredes paa en Plade af Bjergkrystal eller Krystalglas, og det saaledes, at de fremslaaende Rande bleve udhulede (under- skaarne), hvorved altsaa. Cellerne fik større Udstrækning for neden end for oven. I Cellen blev derefter indpasset en noget større Guldplade, hvorpaa atter Emailen anbragtes, for derpaa at indbrændes ved en noget lavere Varmegrad end Krystalglassets Smeltepunkt. Efter Poleringen fik. det Hele et saakaldt Folie (et tyndt Metalblad, af samme Slags som del, der anvendes til Underlag for Ædelstene), som farvede Krystalglasset uden at forandre Farven af Emailen i Guldcellen. Denne Slags Email kaldles Email en resiile sur verre (E. i Net paa Glas). Endelig forekommer, men kun som stor Sjeldenhed, Beholdere, som udelukkende bestaa af gjennemsigtig Email og Guldtraad, der danne Indfatningen for de enkelle Email- slykker, ligesom Blyet ved de gamle Kirkeruder. Frem- gangsmaaden blev iøvrigl holdt hemmelig; dog er det næppe muligt andet end at Metallet, som oprindelig har tjent som Grundlag (Excipient) for Emailen senere er skaffet, bort ad kemisk Vej, ved Ætsning, Slibning eller paa lignende Maade. Benvenulo Cellini beskriver et saadant Bæger, som tilhørte Frants d. 1ste af Frankrig. For nylig