Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

• 75 V. Mosaik. Ved Mosaik i udvidet Forsland forstaar man den Kunst, hvorved man ved Sammensætning eller Sammenføjning af forskjelligt farvede Stoffer danner et Billede eller Mønster; og det paa saadan Maade fremstillede Kunstarbejde kaldes da ogsaa Mosaik. Stykkerne, der benyttes ved Sammen- sætningen kunne være af Sien, Glas, Træ, Læder o.s. v.; men ved Mosaik i sncvrere Forstand forstaar man dog kun el saadant Arbejde, hvortil man har betjent sig af farvede Stene eller Glasstykker. Træmosaiken behandles derimod særskilt i Afsnit XII, Lædermosaiken i Afsnit IX. Skjøndt man ikke med nogen Sikkerhed véd, hvorfra denne Kunst stammer, saa er det dog ubestrideligt, al den har en meget høiÆlde; i det gamle Testamente tales saaledes i Esthers Bog (omir. 500 før Kr.) om Gulvet i Ahasverus’s Palads, der var indlagt med røde, blaa, hvide og sorle Marmorslykker. Flere Forfattere henlægge Opfin- delsen til Persien, Ægypten og Grækenland. Hos Romerne stod Mosaiken i stor Yndest, men de Benævnelser, som de brugte om saadanne Arbejder tyde dog mere ellei mindre paa græsk Oprindelse. Ved L i tho stratum (af det græske lilhos, Sten) forstod man saaledes et af for- skjelligt farvede Stene, men uden bestemt Mønsler, dannet Gulv; ved opus tes s el alu m (terningdannet) eller ver- miculatum (tavlformet) og opus Alexandrinum for- stod man derimod et virkeligt musivisk Arbejde med bestemt Tegning og Mønster. Det var oprindelig Marmor, som blev anvendt, men allerede Plinius omtaler den nye Opfindelse, at fremstille Mosaik af Glas. Man kaldle del. Slags Arbejde Musivum — af det græske niusejon (Museum) — hvoraf alter det italienske musaico, det franske mosaique og vort Mosaik og musivisk. Musejon